Vermont and Massachussets på vej mod universal healthcare

Vermont og Massachusetts kan være de første delstater i USA, som indfører "universal healthcare" i USA, altså et sundhedsvæsen med kun en eller næsten kun en betaler, som i Europa.

I Vermont har guvernør Peter Shumlin underskrevet en lov (se WSJ 25/5), der implementerer præsident Barack Obamas sundhedsreform fra sidste år i delstaten. Det sker ved indførelsen af en offentlig sygesikring, Green Mountain Care, der vil være tilgængelig for alle borgere i delstaten, der ikke er dækket under Medicare (sygesikringen for ældre) eller privat sygeforsikring gennem arbejdsgiveren. Denne sygesikring vil blive finansieret gennem højere skatter. Planen er mere vidtgående en ObamaCare eller RomneyCare, som gør sygeforsikring obligatorisk, men giver borgerne mulighed for at vælge mellem forskellige private tilbud om sygeforsikring.

Massachusetts, der gennemførte en sundhedsreform i 2006, kendt som RomneyCare efter delstatens daværende guvernør (og præsidentkandidat) Mitt Romney, kan meget vel også være på vej mod et system med kun en betaler. I RomneyCare, der ligner ObamaCare en hel del, er borgere tvunget til at tegne sygeforsikring, mens forsikringsselskaber i delstaten er forpligtede til at forsikre alle. Præmierne er også reguleret af delstaten. Delstaten bestemmer med andre hvad forsikringsselskaber skal tilbyde forsikringstagerne og hvad de maksimalt kan tage for det. Problemet er, at den politise vilje kun rækker til at stille krav flere tilbud, politikerne vil ikke lade præmierne stige, så de kan dække de øgede omkostninger. Det betyder, at sygeforsikring er en underskudsforretning i delstaten og forudsigelsen er, at Blue Cross/Blue Shield i delstaten vil gå konkurs i 2017. Det vil formentlig ende med, at delstaten overtager sygesikringen.

Undtagelser fra sundhedsreformen i USA

Obama administrationen udsteder en række undtagelser til sundhedsreformen. Health Policy Director Michael Cannon fra CATO Institute kommenterer på C-Span.

Apropos økonomer og forbrydelser

Fannie Mae, Freddie Mac og finanskrisen

Senior fellow Martin Baily, Brookings Institute, administrerende direktør Lawrence Lindsey, The Lindsey Group og Arthur F. Burs Fellow Peter J. Wallison, American Enterprise Institute, diskuterer Fannie Mae og Freddie Macs rollen i finanskrisen og hvordan lånemarkedet kan reformeres i USA, så regeringen kommer ud af dette marked hos Jim Glassman i Ideas in Action (14/4).

Stagflation igen

Stagflation, der er kombinationen af stagnation og inflation, er måske på vej tilbage til USA. Sidst USA oplevede kombination af inflation og høj arbejdsløshed var i 1970'erne. Det skriver professor Ronald McKinnon i WSJ (24/5). Fænomenet tilskrives pengepolitikken med quantitative easing (QE2) og renter nær nul.

Mundell om valutakurser, pengepolitikken og inflation

Professor Robert Mundell, der fik nobelprisen i 1999 for studier om internationale monetær økonomi, herunder teorien om optimale valutaområder, efterlyste for nylig fastkurspolitik mellem Dollar og Euro. Det skriver Sean Rushton på bloggen The Supply Side og i WSJ (23/5). Fastkurspolitik skal erstatte kvantitative lettelser i pengepolitikken, som er gennemført to gange siden 2009 (QE1 og QE2). Mundell forudser, at kursen på dollar i forhold til euro stiger, når QE2 udløber, hvilket vil føre til stagnation og skabe pres for en QE3. Rushton skriver:

"With a fixed exchange rate, prices could move free from the scourge of sudden deflation and inflation, allowing investment horizons and planning timelines to expand along with production levels on both sides of the Atlantic. To supercharge the U.S. recovery, he also recommends permanently extending the Bush tax rates and lowering the corporate income tax rate to 15% from 35%.

Above all, he made it clear that the volatile exchange rate is the responsibility of the U.S. Treasury, not the central bank. Without a breakthrough on exchange rates, he predicted another dollar appreciation following QE2, resulting in a return to recession and a worsening of the U.S. debt crisis. This would likely lead to a third round of quantitative easing, continuing the dysfunctional cycle".