Senatet i USA vedtager sundhedsreform

Juleaftensdag vedtog Senatet en lov om en sundhedsreform med stemmerne 60 for og 39 imod, hvor senatorerne delte sig efter partiskel, demokraterne for og republikanerne imod. Vedtagelsen af sundhedsreformen er en sejr for præsident Barack Obama, der nu er et skridt nærmere på at få gennemført en sundhedsreform, en mærkesag for præsidenten.

Senatets lov indeholder de fleste af de elementer (for en oversigt over elementerne i loven, se WSJ her), som præsident Obama tidligere har opstillet:

• Obligatorisk for arbejdsgivere at sørge for sygeforsikring til medarbejderne: Alle arbejdsgivere (med mere end 50 ansatte) bliver pålagt enten tilbyde medarbejdere en sygeforsikring eller betale en skat på 750 USD per ansat. Medarbejdere får tilskud til at tegne forsikring gennem forsikringsbørser, såkaldte "Exchanges". Forsikringens mimimumsdækning bestemmes hovedsageligt af forbundsregeringen.
• Obligatorisk for borgerne at tegne en syge-forsikring: Alle borgere skal tegne en sygeforsikring eller betale en skat på 750 USD for individ eller 2.250 USD for en familie. Kravet er, at alle borgere har en sygeforsikring, som indeholder basale sundhedsydelser fastsat af forbundsregeringen.
• Øget regulering af private sygeforsikringer: Forsikringsselskaber kan ikke udelukke nye kunder pga. eksisterende sygdom og selskaberne får forbud mod at fastsætte (aktuariske) forsikrings-præmier baseret på sundhedsstatus. Det indebærer reelt et skifte fra sygeforsikringssystem til sygekassesystem.
• Offentlig støtte til udbredelse af forsikringsordninger: Forsikringspræmierne vil blive holdt nede for visse grupper af borgere gennem offentlige støtteordninger. Dette er henvendt til middelklassen, som ikke er kvalificeret til sygeforsikring i Medicaid (offentlig sygeforsikring for fattige) og som er uden arbejdsgiver-finansieret sygeforsikring. Alle borgere, som tjener mindre end 133% af den officielle fattigdomsgrænse vil være berettiget til Medicaid, mens borgere og familier, som tjener mellem 133% og 400% får et tilskud (faldende med indkomst) til at tegne sygeforsikring på forsikringsbørsen. Små virksomheder med mindre end 25 ansatte og gennemsnitsløn under 50.000 USD får højere skattefradrag for sygeforsikringer.
• Nye skatter og afgifter: Der bliver indført en række nye skatter med loven. Marginalskatten for enkeltpersoner med indkomst over 200.000 USD og familier med 250.000 USD stiger 0,9 procentpoint. Der bliver indført en afgift på "dyre" arbejdsgiverbetalte sygeforsikringer, de såkaldte "Cadillac Plans", på 40% af værdien over 23.000 USD for familier og 8.500 USD for enkeltpersoner (Dette er at gå over åen efter vand. Senatorerne kunne ligesågodt have indført et loft over skattefradraget for arbejdsgiverbetalte sygeforsikringer, som foreslået af præsidentkandidat John McCain. Obama modsatte sig dette under valgkampen, som han fik sidestillet med skattestigninger, så derfor denne bizarre konstruktion, som gør nøjagtig det samme men er mindre gennemskuelig for borgere).
• Besparelser i Medicare og Medicaid: Der skal spares 480 mia. USD over de næste 10 år i de offentlige sundhedsudgifter. Dette er ikke specificeret endnu (og det er i øvrigt heller ikke første gang, at politikerne vedtager en dyr reform med uspecificerede besparelser for kommende regeringer). En ændring er dog, at Obama administrationen har oprettet et offentligt institut, som udstikke retningslinjer for diagnostik og behandling af sygdomme i Medicare og Medicaid. Det kan betyde, at regeringen administrativt kan indskrænke de behandlinger, som borgere i de offentlige sygeforsikringer, får adgang til. Det er rationering eller prioritering.
• Betalingsreform i de offentlige sygeforsikringer Medicare og Medicaid: Der bliver mulighed for at eksperimentere med aflønningen af hospitaler og læger i den offentlige sygeforsikring, så yderne ikke bliver betalt per ydelse, men per behandlingsforløb. Denne del er dog langt fra så omfattende, som der oprindelig var lagt op til.

Sundhedsreformen indeholder ikke, i modsætning til sundheedsreformen fra Repræsentanternes Hus, en offentlig sundhedsforsikring. Borgere skal forsikre sig i private sygeforsikringer (som efter reformen egentlig bør kaldes for sygekasser) gennem sundhedsbørserne. Men kravet om forsikring er måske mere vidtgående, da op mod 100 mio. borgere nu skal skifte til planer, der er dyrere end dem de har i dag. Samtidig overtager forbundsregeringen kontrollen med hvilke sundhedsydelser, der er omfattet eller ikke omfattet af sygeforsikringerne.

Reformen vil hovedsageligt gavne de borgere, der er mellem 40 og 64 år og lider af kronisk sygdom, og som bliver afvist af private sygeforsikringsselskaber pga. eksisterende sygdom. Det er borgere, som ikke er kvalificeret til Medicaid, og som derfor befinder sig i en vanskelig situation. Men stort alle andre vil formentlig opfatte reformen som et tilbageskridt. De ældre borgere i Medicare frygter forringelser i dækningen. Yngre (og raske) borgere, der ikke har forsikring, vil blive beskattet.

Den samlede regning for Senatets sundhedsreform er beregnet til lidt under 900 mia. USD over de næste ti år, hvilket er det offentlige udgifter minus de ekstra skatteindtægter. Hertil kommer, at en række borgere og virksomheder bliver pålagt at tegne nye eller dyrere sygeforsikringer.

Næste skridt er, at Senatet og Repæsentanternes Hus forener og sammenskriver de to love til et lovforslag, som begge kamre så skal vedtage. Det bliver ikke let at forene de to love. Vedtagelsen i Repræsentanternes Hus skete med en lille margen (220 for og 215 imod) og der kan sagtens falde medlemmer fra til både højre og venstre side (det sidste kan ske, hvis kompromisset ikke indeholder en offentlig sygeforsikring). Den manglende opbakning i befolkningen til sundhedsreformen gør det heller ikke lettere. Den seneste meningsmåling siger 55% imod og 41% for reformen.