Hvedebrødsdagene er ovre for præsident Barack Obama. Seks måneder er gået siden magtovertagelsen. Det er blevet hverdag og den amerikanske befolkning kan vurdere præsidenten på politiske handlinger eller mangel på samme snarere end de mindre konkrete løfter om "håb" og "forandring".
Den største lovgivningssucces, som præsidenten har fået gennemført i de 6 første måneder, må siges at være den 787 milliarder dollars dyre stimuleringspakke American Recovery and Reinvestment Act, som blev gennemført i begyndelsen af embedsperioden og som indtil videre ikke har haft (og måske ikke får) en mærkbar virkning på den økonomiske aktivitet. Men stimuleringspakken har dog medført et chokerende stort budgetunderskud, der i år vil løbe op på 12 % af bruttonationalproduktet.
Præsidentens anden store reform, sundhedsreformen, som skulle have været vedtaget af Kongressen inden sommerferie (der begynder 1. august). Men reformen er i modsætning til stimuleringspakken løbet ind i alvorlige problemer. Problemerne skyldes måske netop det store budgetunderskud på statsbudgettet. Præsidenten siger på den ene side, at sundhedsreformen skal give flere amerikanere sygeforsikring og på anden side at den vil reducere den høje vækst i sundhedsudgifterne. Ikke overraskende har mange svært ved at tro det.
Og den skitse til reform, som indtil videre har været forhandlet i Kongressens to kamre, vil også indebærer en betydelig forøgelse af de offentlige udgifter og budgetunderskuddet. Det har medført modstand fra moderate demokrater, de såkaldte Blue Dogs, som kræver at en sundhedsreform ikke øger underskuddet og reducerer udgifterne.
Præsidenten og demokraterne, der nu har overskredet deres egen frist for gennemførelsen af sundhedsreformen, forsøger nu at skyde skylden på republikanerne. Men den bider befolkningen næppe på. Demokraterne sidder solidt på begge kamre i Kongressen oveni præsidentembeddet, så hvis de ville, kunne de gennemføre en reform i morgen. Sagen er, at demokraterne ikke kan blive enige om en reform.
Der er næppe tvivl om, at en sundhedsreform er svendeprøven for Barack Obama. Det fremgår med al tydelighed af det pres, som han lægger på demokratiske kollegaer gennem næsten daglige pressekonferencer, kommunikation til millioner af græsrødder fra Barack Obamas politiske kampagneorganisation (gennem sociale netværk på internettet, f.eks. Facebook hvar præsidenten har 5,5 millioner "venner") samt reklamekampagner rettet mod demokrater (ikke republikanere) i Kongressen. Præsidenten anvender både gulerod og stok overfor sit parti.
Men det ser naturligvis bedre ud, hvis man kan give republikanerne skylden for det hele. Nogle journalister sluger det råt. Et hjemligt eksempel herpå er Michael Ehrenreich, redaktør på Kristeligt Dagblad, tidligere USA korrespondent og udlandsredaktør for Berlingske Tidende og hyppig gæst i TV2 News om USA. Han skrev i sidste uge:
"Desuden kører det republikanske parti en benhård oppositionspolitik og foreløbig med et vist held. Det er eksempelvis lykkedes at skabe utryghed omkring det enorme offentlige pengeforbrug, der fra Obama-regeringens side sættes ind for at bekæmpe krisen."
Ja, det er ganske vist. Benhård oppositionspolitik? De fleste bør med god grund bekymre sig, når statsunderskuddet andrager 12 % af bruttonationalproduktet og når det kan forudses, at underskuddet ikke vil forsvinde de næste 10 eller 20 år. Det vil snarere vokse p.g.a. forpligtelserne i Medicare og Social Security. Der findes næppe nogen mere ikke-ekspert på USA end Michael Ehrenreich, det skulle lige være Berlingske Tidendes og Ehrenreichs tidligere kollega Poul Høi, som Punditokraterne flere gange har afsløret i overfladisk omgang med USA-stoffet (hvad er foregår der dog hos tanten i Pilestræde?).
Hvis nu Ehrenreich havde læst på lektien, ville han vide, at demokraterne og republikanerne i Senatet rent faktisk har udarbejdet et forslag til sundhedsreform på tværs af partier. Dette forslag indebar beskatning af værdien af arbejdsgiverbetalte sygeforsikringer. Det var et kompromis og i øvrigt aldeles fornuftigt, fordi det ville indføre en vis grad af økonomisk ansvarlighed i systemet (gennem økonomiske incitamenter). Medarbejdere har nemlig ofte valget mellem forskellige forsikringsordninger, men vælger ofte de dyre fee-for-service planer. Måske ville de tænke over det, hvis de selv skulle betale ekstra for de dyre forsikringsordninger. Hvem var det så lige, der ikke ville være med? Republikanerne? Nej. Det var såmand Barack Obama. Forslaget var oprindelig blevet bragt på banen af John McCain i valgkampen og allerede dengang afslået af Barack Obama, så det duer ikke.
Præsidenten vil til gengæld mere venstreorienterede ting ind i en sundhedsreform. For det første vil han have en offentlig sygeforsikring, som skal konkurrere med private. Det er selv for moderate demokrater en svær pille at sluge. Og for det andet vil han have et embedsmændsudvalg, som har beføjelser til at afgøre hvilke behandlinger og ydelser, der skal dækkes af offentlige (og private) sygeforsikringer. Dette vil uundgåeligt føre til rationering og det støder naturligvis på politisk modstand.
Imens er præsidenten opbakning faldet i meningsmålingerne. Rasmussen Reports måler regelmæssigt, hvor mange amerikanere der kan "Strongly approve" og "Strongly disapprove" præsidenten. Da Obama overtog magten, var der 44 % i første gruppe og kun 16 % i den anden kategori, en forskel i Obamas favør på 28 %. Siden er det gået ned ad bakken og den seneste opgørelse viser, at kun er 32 % for og hele 40 % imod, en negativ score på -8 %. Hvedebrødsdagene er sandelig ovre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar