tirsdag den 9. november 2010

Obama administrationen bryder med 65 års amerikansk handels- og valutapolitik

Præsident Barack Obama og finansminister Timothy Geithner bliver også kritiseret fra hjemmefronten forud for G20-landenes topmøde i Seoul på fredag og lørdag. Kritikken bliver rettet mod Obama administrationens handels- og valutapolitik.

Finansminister Timothy Geithner har forud for mødet foreslået de andre lande, at G20-landene bliver enige om et mål for landenes overskud eller underskud på handelsbalancen. Geithner foreslår konkret, at hverken overskud eller underskud skal overstige 4 procent af et land bruttonationalprodukt. Det er et ganske enestående forslag fra Obama administrationen, som blev voldsomt kritiseret af den tyske finansminister Wolfgang Schäuble forleden dag (se her). Man forstår også, at kinesere fik teen galt i halsen, da de hørte om forslaget fra Obama administrationen. Viceudenrigsminister Cui Tain-kai havde følgende kommentar i henhold til Business Week (5/11):
"The artificial setting of a numerical target cannot but remind us of the days of a planned economy.”
En målsætning for handelsbalanceoverskuddet vil jo forudsætte, at staten kontrollerer millioner af individers og virksomheders beslutninger om køb, salg, opsparing og investering. Det er planøkonomi. Tankevækkende, at Kina i 2010 som skal belære USA om ulemperne ved planøkonomi.

Geithners forslag er dog udtryk for tankegangen i Obama administrationen: At staten skal spille en mere aktiv rolle i markedsøkonomien gennem regulering og forskellige støtteordninger til virksomhederne. Stimuleringspakken indeholdt således støtteordninger til udvalgte virksomheder ligesom redningspakkerne for bank- og bilindustrien skulle beskytte amerikanske arbejdspladser. Støtteordningerne er først og fremmest målrettet virksomheder, som har produktion eller projekter, der er politisk korrekte for Obama administrationen. Det gælder eksempelvis de "grønne" jobs.

Men administrationens politik indebærer også tiltag, som forringer amerikanske virksomhedernes konkurrenceevne (nye reguleringer, sundhedsreform og beskatning af CO2 udslip). Og medens Obama administrationen har travlt med at gennemføre forslag, som forringer virksomhedernes konkurrenceevne, taler om "fair" handelspolitik, som skal tvinge handelspartnere til at indføre høje standarder for lønmodtagere og miljø. Formålet hermed at øge udenlandske virksomheders omkostninger og dermed forbedre amerikanske virksomheders konkurrenceevne.

Geithners forslag om 4 procents loft over handelsoverskuddet (som vil ramme Tyskland og Kina), den såkaldte "fair" handelspolitik og devalueringen af amerikanske dollars gennem endnu en forøgelse af pengemængden er politik af samme skuffe. Fælles er nemlig, at det fritager administrationen fra at fremsætte økonomiske reformforslag, som kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Man forsøger at få andre til at forringe deres konkurrenceevne i stedet. Og gennem faldende dollar (eller stigende euro eller yuan) vil amerikanske virksomheder opleve en forbedret konkurrenceevne, men prisen er ustabile valutakurser, inflation og muligvis nye bobler i økonomien.

USA har siden afslutningen på anden verdenskrig arbejdet for international frihandel gennem  multilaterale handelsaftaler under WTO. Det skyldes i høj grad erfaringerne fra 1930'erne, hvor USA og verden oplevede frygtelige konsekvenser af protektionistisk handelspolitik. Landene forsøgte dengang at beskytte egen industri og arbejdspladser gennem højere told og lukkede grænser. Det forstærkede den økonomiske krise og fjernede økonomiske fordele ved arbejdsdeling og specialisering til skade for alle lande. Den protektionistiske handelspolitik var derfor en medvirkende årsag til udbruddet af verdenskrigen.

Obama administrationens handelspolitik er et brud på 65 års amerikansk udenrigspolitik, som er blevet fulgt af demokratiske og republikanske præsidenter som eksempelvis Harry S. TrumanDwigt D. Eisenhower, John F. Kennedy, Richard Nixon, Ronald ReaganBill Clinton og Georg W. Bush mere eller mindre halvhjertet. Ofte har denne politik stødt på modstand ude og hjemme, være vanskelig at gennemføre i økonomiske nedgangstider og selvfølgelig har den også kostet amerikanske arbejdspladser på det korte sigt. Når Obamas forgængere valgte at se bort fra disse kortsigtede konsekvenser for amerikanske arbejdspladser, er det nok, fordi de vidste, at frihandel fører til nye arbejdspladser. Arbejdspladser, som dog ikke er synlige på forhånd. Det er hele ideen med markedsøkonomi. Og frihandel har været til gavn for USA og verden, som er blevet rigere og også mere sikker af handel. Derfor var det fornuftigt at Obamas forgængere at arbejde for frihandel og det burde Obama også gøre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar