Fordelene ved lettelser i marginalskatterne for højindkomstgrupper under Bush

Resident scholar Alan D. Viard, AEI, har skrevet et Tax Outlook Paper om fordelene ved lettelser i den høje marginalskat under præsident Georg W. Bush. Kongressen overvejer at lade marginalskatten stige igen, hvilket vil være en fejl, skriver Viard.

Skatter, incitamenter og Obamanomics

Professor Robert J. Barro skriver i WSJ (14/9) om nedsættelser i marginalskatten og den afledte vækst i økonomien. Præsident Ronald Reagan satte marginalskatten ned og øgede væksten. Præsident Georg Bush Jr. gentog successen, men nu overvejer præsident Barack Obama at gå den modsatte vej: At hæve skatter ved at afskaffe Bush administrationens marginalskattelettelser. Det er ikke god medicin for en økonomi, der har brug for økonomisk vækst. Her er Barros opfordring til Obama:

"My hope is that the administration will shift away from programs based on Keynesian reasoning and toward policies that emphasize favorable economic incentives. Extension of the full tax cuts of 2001-03 and a reduction in the period of eligibility for unemployment insurance would be good starts".

Et lille skridt i den rigtige retning

Professor Greg Mankiw mener, at præsident Barack Obama har taget et lille skridt i den rigtige retning med et forslag om at lade virksomheder straksafskrive visse investeringer i skatten. Der er brug for at kanalisere den øgede opsparing overi investeringer, så det er rigtigt. Og det er det første iniitiativ, som fremmer investeringer i USA i de sidste par år, hvis man ser bort fra statsstøtte, så Mankiw har ret i sin vurdering.

Fortsat høj vækst i de amerikanske sundhedsudgifter efter reformen

En af målsætninger med den sundhedsreform, som præsident Barack Obama fik vedtaget i foråret, var at bringe væksten i sundhedsudgifterne under kontrol. Men fremskrivninger for udgifterne før og efter reformen lavet Center for Medicare and Medicaid Services viser, at reformen stort ingen effekt har på udgiftsvæksten, skriver WSJ (8/9). Se nedenstående figur fra WSJ (grå er uden reform, rød er med reform). Både de private sundhedsudgifter ligesom de offentlige sundhedsudgifter til fattige og børn (Medicaid/CHIP) stiger, mens patienternes egenbetaling og de offentlige sundhedsudgifter til ældre (Medicare) falder i nforhold til at situationen uden reformen. Men de samlede sundhedsudgifter stiger som følge af reformen.

Helikopter Ben om finanskrisen

Formand Ben S. Bernanke fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve System, har om aflagt vidneudsagn om årsagerne til finanskrisen "Causes of the Recent Financial and Economic Crisis" til en kommission, der undersøger finanskrisen (2/9).

Demokraternes valgkamp uden sundhedsreform

Sundhedsreformen, der er gennemført af det demokratiske flertal i Kongressen i foråret, er ikke noget, som demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus eller Senatet bruger aktivit i valgkampen. I hvert fald kun, hvis de har stemt imod reformen, skriver Politico (7/9). Der er 34 demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus, som har stemt imod reformen, og det er de eneste demokrater, som har travlt med at gøre vælgerne opmærksomme på, hvad de har stemt.

Tony Blair om finanskrisen og betingelserne for ny fremgang

Tidl. premierminister Tony Blair skriver i sine erindringer om finanskrisen. WSJ (3/9) citerer Blair for følgende bemærkning:
Blair skriver videre, at det ikke var manglende regulering, der var skyld i finanskrisen. Og om fremtiden skriver han:

"First, 'the market' did not fail. One part of one sector did." .... "Government also failed. Regulations failed. Politicians failed. Monetary policy failed. Debt became way too cheap. But that wasn't a conspiracy of the banks; it was a consequence of the apparently benign confluence of loose money policy and low inflation."

"Ultimately the recovery will be led not by governments but by industry, business, and the creativity, ingenuity and enterprise of people. If the measures you take in responding to the crisis diminish their incentives, curb their entrepreneurship, make them feel unsure about the climate in which they are working, the recovery becomes uncertain."

Restoring Global Financial Stability

Efterårsudgaven af CATO Journal er udkommet (Volume 30 Number 3, Fall 2010). Temaet er finansiel stabilitet og hvordan den genskabes i verden - "Restoring Global Financial Stability - part 2". Det indeholder en række artikler om centralbanken, alternativer til centralbanken, IMF mv. Og her er linket til forårsudgaven (Volume 30 Number 2, Spring/Summer 2010), som indeholder første del.

Det er tale om en række læseværdige og tilgængelige bidrag om årsagen til kriser i det finansielle system. Hvis redaktør Klaus Wivel, Weekendavisen, læser disse bidrag, behøver han aldrig mere efterlyse svar fra liberale økonomer om finanskrisen.

Mere om statsbankerot

Professor Richard Posner og professor Gary Becker diskuterer statsbankerot i deres seneste blogindlæg. Posner gennemgår en nylig rapport fra Morgen Stanley, "Ask Not Whether Governments Will Default, but How", der viser, at den amerikanske stat er insolvent, hvis man opgør aktiver (nutidsværdien af fremtidige indtægter og skattepotentiale) og passiver (statsgæld, nutidsværdien af stigende udgifter og andre forpligtelser). Posner konkluderer:

"The deeper the financial hole that the government has dug for itself by incompetent economic management—and our government has dug itself a very deep hole, largely because of the mismanagement of monetary policy and financial regulation by the Federal Reserve under Greenspan and Bernanke and by other government agencies—the more difficult it is to climb out of the hole on the backs of holders of entitlements and recipients of government services. The political resistance is too intense. It’s at that point that the bondholders, and holders of other contractual rights against the government, have to start worrying about the prospects for outright default or default through inflation. These are possibilities in our future, just as in the future of Greece".

Becker diskuterer risikoen for at USA ikke kan tilbagebetale landets statsgæld. Han påpeger, at en række politiske initiativer, herunder sundhedsreformen, har øget udgiftspresset og derfor vil muligheden for at gælden ikke tilbagebetales. Omvendt kan i økonomisk politik, som fokusere på at øge væksten, reducere risikoen.

USA har retning mod afgrunden og vil gå bankerot i løbet af næste 10 år

I mit seneste indlæg sammenlignede jeg præsident Barack Obama med statsminister Anker Jørgensen, når det gælder bekæmpelse af arbejdsløshed.

Mere generelt kan man sige, at Obamas økonomiske politik minder forbavsende meget om Jørgensens: Ukontrolleret vækst i de offentlige udgifter, massive budgetunderskud, stigende skatter og nye velfærdsordninger.
Nu mangler der så bare en finansminister i USA, der tør sige tingene ligeud, som finansminister Knud Heinesen gjorde søndag d. 28. oktober 1979 i TV-avisen:

"Vi er ikke på afgrundens rand. Men vi har retning imod den og vi kan se den".

Men Obamas finansminister Tim Geithner har pokerface eller også har Obamas og hans spindoktorer mere styr på deres finansminister end Jørgensens havde på sin.
 Hvad Geithner ikke vil sige, er andre parate til. Professor Jørgen Østrøm Møller siger således til magesinet Ræson, at USA går bankerot inden 10 år. Den analyse, som Ørstrøm Møller laver, er baseret på Obama administrationens i øvrigt optimiske fremskrivning af amerikans økonomi for de næste 10 år. Den viser, hvordan udgifterne vokser hastigt p.g.a. den demografiske udvikling og vil overgå indtægterne i de næste 10 år. USA vil med andre ord øge gældsætningen markant i de næste 10 år. Ørstrøm Møller mener derfor, at amerikanerne på et tidspunkt kommer til at lave en aftale med sine kreditorer (blandt andet Kina) om at nedskrive USA's statsgæld.

Ørstrøm Møller blev også interviewet til DR's Orientering i torsdag (26/8).