Innovation i sundhedsvæsenet kommer primært fra USA

Man hører meget om problemerne i det amerikanske sundheds-væsen for tiden. Det er problemerne med stigende omkostninger og borgere uden sygeforsikring. Men problemerne er i høj grad et udslag af succes på et væsenligt område: Innovation i sundhedsvæsenet. Omkostningerne kan ikke stige uden opfindelser. Og det er i vidt omfang de medicinske fremskridt, som gør problematisk ikke at være forsikret.

En ny rapport fra Cato Institute i Washington, viser, at USA er førende i verden, når det innovation i sundhedsvæsenet. Rapporten, der er skrevet af professor i økonomi Glen Whitman og psykiater Raymond Raad, viser at USA fører inden for 3 ud af 4 områder: Grundforskning, diagnostik og behandling. Når det gælder det sidste område, forretnings-modeller, kan der ikke udpeges en vinder, da der ikke er data. USA har med en befolkningen på mindre end det halve af EU, Schweiz, Canada, Japan og Australien fået 1,5 gange så mange nobelpriser i medicin og fysiologi (dvs. rigtige nobelpriser). USA tegner sig for langt flere at de største behandlingsgennembrud end EU plus Schweiz og langt mere ny medicin. Studiet er ikke opdateret med biologiske landvindinger, som er markedsført i de seneste 10 år, men også her tendensen helt klart, at USA fører.

Det er ikke overraskende at finde USA på en fører position i innovation. EU-kommissionen fik for 9 år siden udarbejdet en rapport om europæisk medicinindustries konkurrence-evne sammenlignet af USA og Japan, den såkaldte Pammolli-rapport, som viste, at EU havde tabt terræn i forhold til især USA. Forklaringen var, at amerikanske forskere har lettere ved at samarbejde med industrien, at det er lettere at skaffe risikovillig kapital i USA og at markedet i USA giver gunstigere vilkår for innovation ved hurtigere markedsadgang, højere priser og mindre rationering af ny teknologi. Erkendelsen af, at Europa var bagud var samme år medvirkende til, at EU vedtog Lissabon-erklæringen, som satte det mål, at EU skulle være verdens førende vidensbaserede økonomi i 2010. Ret typisk for EU at opsille sådanne højtflyvende mål under fanfare og skåltaler, og så har politikerne løbet fra porten, når reformerne skal gennemføres.

Vi europæere kan dog glæde os over, at amerikanerne gider være motoren for medicinske innovationer her i verden. Vi nyder godt af denne udvikling ligesom amerikanerne, som Cato påpeger i omtalen af rapporten:

"In general, Americans tend to receive more new treatments and pay more for them — a fact that is usually regarded as a fault of the American system. That interpretation, if not entirely wrong, is at least incomplete. Rapid adoption and extensive use of new treatments and technologies create an incentive to develop those techniques in the first place. When the United States subsidizes medical innovation, the whole world benefits".

Det bør samfundsingeniørene i Obama administrationen og politikerne i Kongressen måske også lige tænke over inden de vedtager en sundhedsreform, som let kan blive første skridt til en nationalisering eller i hvert fald et single payer system under føderal kontrol.