Blog om 1) Penge- og finanspolitik, finanskrise og aktuelle økonomiske spørgsmål, 2) Politik og økonomi omkring sundhed og medicin (som jeg arbejder med til daglig) samt 3) Kommentarer om dansk og amerikansk politik, velfærdsstat og idepolitik.
onsdag den 14. oktober 2009
Hvad er der blevet af den globale opvarming?
Verdens temperatur stiger ikke længere og højeste niveau blev nået i 1998, og hverken i 2007 eller 2008. Det skriver BBC News (9/10). Klimamodellerne har ellers forudset, at verdens temperatur ville fortsætte med at stige som følge af den menneskeskabte stigning i CO2-udledningen. Men når modellerne ikke kan komme med forudsigelser, der holder i den virkelige verden, skaber det naturligvis debat. Noget tyder på, at der er variable, som ikke er godt nok medtaget i meterologernes klimamodeller. I henhold til BBC News er det indflydelsen fra solen og havet. Og der er to udlægninger af afvigelsen af den længerevarende trend, som er forudset af IPCC. Den ene skole siger, at det blot er en lille midlertidig afgivelse. Den anden skole siger, at der er tale om en mere fundamental afvigelse. Den første mener, at vi når tilbage på 1998-temperatur i løbet af nogle få år, mens men anden mener, at vi først når der omkring 2030. Debatten om hvorvidt klimaændringer er naturlige eller menneskeskabte fortsætter altså alt imens politikere har travlt med at forberede klimatopmødet i København.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar