mandag den 3. maj 2010

Græsk redningspakke mere end fordoblet på et par uger

Den Internationale Valutafond (IMF) og euro-landene er blevet enige om en redningspakke til Grækenland på 110 mia. EUR, skriver WSJ(3/5). Det er mere end det dobbelte af, hvad euro-landene lovede for et par uger siden. Til gegæld vil Grækenland skære i de offentligt ansattes lønninger, hæve skatterne, hæve momsen, skære i udgifterne, indføre nye gebyrer for virksomheder, sænke pensionen til og øge tilbagetrækningsalderen for offentligt ansatte. Det er med andre ord en pakke af nødvendige økonomiske reformer og tiltag, som for længst burde være gennemført. Redningspakken kommer et par uger før at den græske regering kunne være løbet tør for kontanter, hvis det ike var lykkedes at rejse kapital på markedet. Det er med andre ord i sidste øjeblik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar