Surrealistiske tanker om ny klassekamp mellem arbejdere og finansfyrster fra CEVEA

Den venstreorienterede tænketank, CEVEA, forsøgte i anledning af arbejdernes internationale kampdag at redefinere klassekampen. Den nye klassekamp står mellem arbejderne og "finansfyrsterne", mener direktør for CEVEA, Jens Jonatan Steen. Her er et citat fra tænketankens hjemmeside:

"Finansfolkene har fået et større spillerum, i og med regler og lovgivning, der skulle holde dem i snor, er blevet udvandet eller helt forsvundet. Og konsekvensen har været tydelig. Det kan vi se med de større overskud, bonusser, lønninger og aktieavancer til dem - men også den værste finansielle og økonomiske krise i 80 år. Det har været frihed til finanskapitalen, men ikke frihed til den enkelte lønmodtager. Det er det den moderne arbejderkamp bør handle om."

Steen var også i DR2's Deadline fredag aften (30/4) sammen med direktør Martin Ågerup, CEPOS, for at debattere CEVEA´s tanker om den nye klassekamp. Her sagde Steen:

"For det vi har set de senere år, er rent faktisk, at kapitalen ikke er blevet investeret i varer, i produktionsapparatet. Rent faktisk er kapitalen blevet i bankerne selv".

Dette syn på virkeligheden er surrealistisk. Steen forestiller sig altså, at finanssektoren - vor tids kapitalister -  udbytter arbejdere (og virksomheder), som er ude af stand til at modstå kapitalen. Og på en eller anden mystik måde formår bankerne at suge større og større dele af virksomhedernes overskudt ud uden til bidrage virksomhedernes finansering og udvikling. Det er nærmest som et lukket system, hvor bankerne gennem handler med hinanden kan berige sig på bekostning af realøkonomien. Helt ærlig, get real!

Bankerne tjener penge at udvikle nye produkter til virksomhederne, som gør det muligt for virksomhederne at finanisere investeringer og forsikre sig uventede begivenheder. Bankerne konkurrere indbyrdes om virksomhederne og der er næppe noget marked, hvor der er større konkurrence og gennemsigtighed. Den finansielle sektor bidrager også til virksomhedernes udvikling.

Hvis den finansielle sektor vokser, må skyldes en større efterspørgsel. Enten efter nye eller gamle produkter. En af kilderne til denne vækst er forvaltning af arbejdernes pensionsmidler, som de finansielle institutioner forsøger at få mest muligt ud af.

Efter finanskrisen er det meget muligt, at bankerne ikke har udlånt i samme omfang som hidtil. Bankerne har efter store tab haft et behov for at konsolidere sig. Men de finansielle institutioner vil blive ved med at investere, sålænge der er likviditet og rentable projekter. Det er naturligt, hvis bankerne i en tid med usikkerhed og behov for konsolidering er grundigere end normalt ved kreditvurderingen, men det fører næppe til, at bankerne i bedste Joachim von And stil lægger pengene i en pengetank og forholder sig passivt.