The Financial Crisis Inquiry Report

Kommisionen om Årsagerne til den Finansielle og Økonomiske Krise i USA, der blev nedsat af Kongressen i 2009, udsendte i sidste uge sin endelig rapport. Kommissionen bestod af 10 medlemmer, hvoraf 6 var udpeget af demokraterne og 4 udpeget af republikanerne. Kommissionen er ikke enige i konklusionen, men deler sig efter partiskel. Flertallet mener, at krisen hovedsageligt skyldes utilstrækkelig regulering af den finansielle sektor. Et mindretal mener derimod, at krisen skyldes regeringens fejlslagne indblanding i boligmarkedet, mens et andet mindretal peger på krisens globale natur og henviser de række faktorer, som tilsammen forårsagede krisen.


Rapporten er et digert værk på over 600 sider, så jeg har ikke fået tygget mig igennem endnu (og tvivler også på, at jeg orker at læse mig igennem hele rapporten, især da det er et politisk bestillingsarbejde snarere end et økonomisk fagligt bidrag skrevet af uafhængige forskere). Så jeg henviser til rapporten, Kommissionens hjemmeside og omtalen i medierne, se bl.a. WSJ (28.1) og NYT (27.1).


Flertallet bestående af kommissionens formand, forh. finansminister (for Kalifornien) Phil Angelides, forh. formand (for Commodity Futures Trading Commission) Brooksley E. Born, jurist og investor Byron Stephen Georgiou, forh. senator Daniel Robert Graham, forh. direktør (Merrill Lynch) Heather Murren og forh. direktør og bestyrelsesformand (for Symantec) John W. Thompson peger på manglende regulering som hovedårsagen til finanskrisen. Deres konklusion er, at finanskrisen kunne være undgået, hvis myndighederne ikke havde svigtet. Der peger på fejl i regulering og tilsyn med finansielle institutter drevet af "deregulering og tro på selv-regulering", fejl i corporate governance og risikostyring i finansielle institutioner, for megen udlån og risikotagning, manglende gennemsigtighed en uforberedt regering, myndighedernes inkonsistente svar på krisen, derivater, svigtende kreditvurderinger etc.


Der er ingen tvivl om, at kommissionen med afhøring af 700 vidner under vidneansvar, har afdækket mange detaljer i hele forløbet op til og under finanskrisen, men overblikket kommer til at vige for alle detaljerne. Det er også et af kritikpunkterne hos mindretallet. De mener, at Kommissionen skyder med spredehagl og ved at pege på stort set alt ikke fanger det væsentlige eller de(n) egentlige årsager til krisen. Kritikken er også, at kommisionsflertallet har været lidt for fikseret på reguleringen i USA, men krisen har også ramt lande, der er mere stram regulering af finanssektoren.


Et mindretallet bestående af medlem af Repræsentanternes Hus Spencer T. Bachus, der nu er formand for the House Financial Services Committee, beskylder flertallet for at nedtone betydningen af Fannie Mae og Freddie Mac for finanskrisen. Bachus udpeger det som hovedårsagen til finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise.


Et større mindretal bestående af forh. medlem af Repræsentanternes Hus Bill Thomas, forh. direktør (for præsident National Economic Council) Keith Hennessey og forh. budgetdirektør (for Congressional Budget Office) Douglas Holtz-Eakin peger på (eller nøjes med) 10 årsager, begyndende med en kreditboble (hovedsageligt drevet af kapitalstrømme fra Kina, udviklingslande og olieproducerende lande), boligboble (forårsaget af kreditboblen), utraditionelle eller nye lånetyper, faldende standarder for realkreditobligationer, bevidst eller ubevidst koncentration af risici ved boliglån i finanssektoren, yderligere risikotagning ved finansiering af langfristede boliglån gennem kortsigtede lån, risiko for spredning (hvilket førte til hjælpeforanstaltninger fra regeringen), et finansielt stød fra boligsektoren, insolvens og likviditetsproblemer for finansielle institutter og herefter økonomisk tilbagegang. Thomas, Hennessey and Holtz-Eakin gennemgår deres konklusioner i en kronik i WSJ (27.1).