Farlige klimaalliancer

Christopher Arzrouni havde en glimrende klumme på Jyllandsposten i går om udsigten til ballade under klimatopmødet i København fra venstreekstreme ungdomsaktivister. Christopher viser, hvordan der er en alliance mellem de unge venstre-orienterede ballademagers organisationer og de "pæne" organisationer som eksempelvis People's Climate Action, der modtager statsstøtte på 20 mio. kr. fra Udenrigsministeriet.

Tro nu ikke, at People's Climate Action er en folkebevægelse. Nej, tværtimod. Det er såmænd en paraplyorganisation bestårende af blandt andet Forbrugerrådet, Mellemfolkeligt Samvirke, Sex og Samfund m.v. Det er med andre ord tordenskjolds soldater fra det venstreorienterede og kulturradikale miljø i Danmark.

Hvorfor er organisationer, der agiterer for venstreorienterede synspunkter, altid organiserede som paraply-organisationer, mens de forsøger at give indtryk af at være folkelige? Forbrugerrådet er et andet eksempel på en sådan paraplyorganisation. Forbrugerrådet forsøger ligeledes at give indtryk af folkelighed, men organisationen består hovedsageligt af forbund og venstreorienterede foreninger og repræsentere stærkt venstreorienterede synspunkter vendt mod forbrugerne, f. eks. støtte til lukkelov og modstand mod reklamer. Og så er Forbrugerrådet i øvrigt også på Finansloven i lighed med Mellemfolkeligt Samvirke.

Det er uforståeligt, at venstreorganisationede paraply-organisationer som Forbrugerrådet og Mellemfolkeligt Samvirke stadig optræder på finansloven efter snart 8 år med borgerlig regering. VK-regerigen lagde godt ud med borgerlig kulturkamp og kamp mod smagsdommeri, men denne kulturkamp er åbentbart indstillet. Hvad er grunden til, at udenrigsministerog Hopalong Cassidy-kender Per Stig Møller, bevilger 20 mio. kr. fra statskassen til People's Climate Action? Er der ikke klimaproganda nok i forvejen fra det klimaindustrielle kompleks? Pengene fosser ud af statskassen og VK-regeringen opfører sig som en socialdemokratisk regering med uddeling af penge til højre og venstre. Og rettere: Til venstre og venstre!


PS: I øvrigt burde Jyllandsposten overveje nøjere, hvem de giver adgang til tastaturet og avisen hjemmeside. Der er hele 2 stavefejl i Christophers navn og selvom det ikke er helt så nemt at stave til som Bent Hansen eller Søren Jensen, er det dog pinligt, at man ikke hos JP formår at stave til egne skribenters navne!

Mervyn King: Forventningen om statsstøtte har medført historiens største moralske hasard

Mervyn King, der er øverste chef den britiske centralbank, Governor of The Bank of England, talte i sidste uge (20/10) til skottiske handelsorganisationer i Edinburgh om problemerne med den implicitte garanti, som regeringer giver banker, der er "too big to fail". Der har ført til historiens største moralske hasard og koste bare briterne henved 1 trillion GBP (2/3 af bruttonationalproduktet).

Med Mervyn Kings egne ord:

"It is hard to see how the existence of institutions that are “too important to fail” is consistent with their being in the private sector. Encouraging banks to take risks that result in large dividend and remuneration payouts when things go well, and losses for taxpayers when they don’t, distorts the allocation of resources and management of risk.


That is what economists mean by “moral hazard”. The massive support extended to the banking sector around the world, while necessary to avert economic disaster, has created possibly the biggest moral hazard in history. The “too important to fail” problem is too important to ignore.


There are only two ways in which the problem can - in logic - be solved. One is to accept that some institutions are “too important to fail” and try to ensure that the probability of those institutions failing, and hence of the need for taxpayer support, is extremely low. The other is to find a way that institutions can fail without imposing unacceptable costs on the rest of society."

Den første er reguleringsvejen, som indebærer, at myndighederne stiller krav til bankernes kapital afhængig af aktivernes risiko. Det sker for at reducere risikoen for at staten skal bruge skattekronerne på kostbare redningsaktioner for konkurstruede "to big to fail" banker. Det er i tankegangen i det nuværende Basel regime, hvor myndigheder stiller krav til bankernes kapitalgrundlag. Arkilleshælen i Basel-reglerne er imidlertid, at de indebærer et konstant ratio mellem aktiverne og kapital. King foreslår derfor, at bankernes kapital suppleres med en garantikapital (kapital, som ikke er indbetalt, men som bankerne kan kræve indbetalt, når visse forudsætninger er opfyldt), som kan konverteres til kapital, hvis bankernes ordinære kapital ikke rækker.

Alternativet er at separere ordinære bankforretninger fra aktiviteterne i investeringsbankerne. Indskydergarantierne sigter mod at beskytte indskyderne og systemet for betalingsformidling, men det er vanskeliggjort af, at bankerne anvender disse indskud til at finansiere risikable og spekulative aktiviteter. Ved at skille aktiviteterne i selvstændige selskaber, vil det gøre det en anelse lettere at begrænse støtten, når bankforretninger kommer i økonomiske vanskeligheder. Det vil formentlig også øge omkostningerne ved denne type bankvirksomhed for kunderne, hvis pengene ikke kan investeres i nævnte projekter direkte.

Det to måder følger logisk af, at staten gennem indskydergaranti ordninger og forventninger om statslig økonomisk støtte til "to big to fail" banker. Hvis denne uheldige politik fortsætter, er der brug for ændringer, som kan beskytte skatteborgerne mod økonomiske konsekvenser af moralsk hasard. Problemet er, at ingen af de to forslag er perfekte. Selv nok så megen regulering vil aldrig kunne forhindre, at bankerne løber for risici.

Taylors råd til Bernanke: Stram penge-politikken og fortæl markedet, hvornår renten skal i vejret

WSJ bragte et interview med John Taylor i går (14/10). Taylor er opfinderen af Taylor-reglen, som giver en pengepolitisk tommelfingerregel til centralbankerne (som lidt forsimplet siger, at renten skal være lig med vækst i bruttonationalproduktet plus inflationen). I interviewet giver han dette råd til den amerikanske forbundsbank og dens nuværende chef, Ben Bernanke:

"Focus on the exit strategy from where they are now. The balance sheet has to come down. It’s causing problems and it will cause more problems. Try to make it as explicit as possible and then give some indication that the interest rate might rise if the economy picks up sharply or inflation picks up sharply."

Taylor mener, at pengepolitikken skal strammes og at forbunds-banken skal kommunikere under hvilke omstændigheder renten vil stige.

Eric Maskin om finanskrisen

Her er et interessant interview med professor og nobel-prismodtager i økonomi 2007 Eric Maskin om finanskrisen. Baskin giver et lidt andet perspektiv end det, vi har brugt mest tid på her på bloggen.

Baskin er af den opfattelse, at finanskrisen kunne forudses med den viden, som allerede findes. Maskin henviser til 4 artikler, som giver indsigt, der hjælper til at forstå årsagerne til finanskrisen.

Hovedpointen er, at de finansielle institutioner ikke var tilstrækkeligt reguleret i perioden op til krisen og at institutioner fik lov til at geare for højt, hvilket kan ske, når regeringerne sikre indskyderne med gararantier og bankerne har en stærk tilskyndelse til at tage for stor risici. Baskin foreslår en strammere regulering af finansielle institutioner, især til kapitalkrav og en bedre balance mellem bankledelsers bonus og (modsvarende) tab, hvis banken ikke er succesfuld og lider tab. Regulering er dog ikke uden problemer:

"A major task now is to devise regulations that will help prevent this kind of crisis from happening again. Theory will inform this undertaking, but translating the theory into simple, effective, enforceable rules is not a trivial undertaking. And there’s a danger of overdoing the regulation. You don’t want government micromanaging financial institutions. Government is not particularly good at that, and it’s likely to stifle good investment that would otherwise occur. So we’ll have to strike a balance, which government is not always good at doing."

Henvisninger til de 4 fagøkonomiske artikler findes i interviewet.

Hvad er der blevet af den globale opvarming?

Verdens temperatur stiger ikke længere og højeste niveau blev nået i 1998, og hverken i 2007 eller 2008. Det skriver BBC News (9/10). Klimamodellerne har ellers forudset, at verdens temperatur ville fortsætte med at stige som følge af den menneskeskabte stigning i CO2-udledningen. Men når modellerne ikke kan komme med forudsigelser, der holder i den virkelige verden, skaber det naturligvis debat. Noget tyder på, at der er variable, som ikke er godt nok medtaget i meterologernes klimamodeller. I henhold til BBC News er det indflydelsen fra solen og havet. Og der er to udlægninger af afvigelsen af den længerevarende trend, som er forudset af IPCC. Den ene skole siger, at det blot er en lille midlertidig afgivelse. Den anden skole siger, at der er tale om en mere fundamental afvigelse. Den første mener, at vi når tilbage på 1998-temperatur i løbet af nogle få år, mens men anden mener, at vi først når der omkring 2030. Debatten om hvorvidt klimaændringer er naturlige eller menneskeskabte fortsætter altså alt imens politikere har travlt med at forberede klimatopmødet i København.

Velfortjent nobelpris i økonomi til Williamson og Orstrom

Gårsdagen tildeling af nobelprisen i økonomi eller rettere Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel til professor Oliver Williamson og professor Elinor Orstrom for deres økonomiske analyse af ledelse eller styreform (governance) er velfortjent. Williamson har længe været et godt bud på en nobelprismodtager på linje med bl.a. professor Eugene Fama og professor Robert Barro.

Williamson og Orstrom har bidraget til forståelsen af, hvilke institutioner der vil være egnet under givne omstændigheder. Williamson forklarer, hvordan markeder og virksomheder kan opfattes som alternativer løsninger. Høje transaktions-omkostninger kan forklare, hvorfor visse typer af produktion mest effektivt samles i én virksomhed. Det kan eksempelvis være kulmine og elektricitetsværk, som ligger tæt på hinanden og som derfor har en vis gensidig afhængighed. Snarere end at bruge store ressourcer på at forhandle en kontrakt, vil det kunne betale sig at integrere de to virksomheder. Williamson har bidraget til forståelsen af, at vertikal integration (gennem overtagelser og fusioner) ofte er velbegrundet i effektivitet. Det har ført til, at monopollovgivningen i en række lande er blevet ændret, så vertikal integration er blevet nemmere at gennemføre i praksis.

Orstrom forklarer, hvordan lokalt samarbejde om common pools (søer, grundvand, skove, jagt) er muligt som alternativ til privatisering eller gennem statslig regulering, som tidligere var den gængse antagelse. Orstrom finder gennem spilteoriske modeller, at mennesker vil samarbejde, når samarbejdet foregår over længere perioder og der er mulighed for straffe personer, som ikke samarbejder. Orstroms arbejde er understøttet af en lang række empiriske studier og har konklusionen, at det ofte at bedre at lave samarbejdet fungere lokalt.

Sverige Riksbanks videnskabelige begrundelse for tildelingen af nobelprisen til Williamson og Orstrom kan læses her. Forbes.com har også en kort og god beskrivelse af de to økonomers bidrag. The Economist har også en kort beskrivelse.

Korrektion: Obama har afholdt en fredskonference og fortjener pris for at stifte fred

Jeg var lidt for hurtig i går til at sige, at præsident Barack Obama intet har udrettet og derfor ikke fortjener Nobels fredspris. Det er faktisk forkert.

Obama afholdt et fredsmøde i Det hvide Hus, som må betegnes som en succes. Det var det såkaldte Beer Summit mellem en hvid politibetjent og en sort professor, der havde et sammenstød tidligere på sommeren, fordi nogen troede, at professoren brød ind i et hus, som viste at være hans eget og han blev anholdt alligevel, fordi han vist var temmeligt oprevet over politiet ..... og Obama var hurtig til at betegne politiets handlinger som idiotiske og så videre ....

Men for at gøre en lang historie kort, så resulterede det altså i en forsoningskonference og topmødet har været en succes, da parterne ikke har været oppe at toppes siden.

Men vicepræsident Joe Biden spillede jo også en aktiv rolle i dette topmøde og var med til at forsone de stridende parter. Så har Nobel komiteen ikke overset Joe Biden?

Nobelkomite udsteder en "fredspris-future" til Obama

Det norske Storting kan en gang årligt gøre sig bemærket internationalt. Det sker, når Stortingets 5-mands udvalg uddeler Nobels fredspris. Og det skete i den forgangne uge.

Det er måske en overdrivelse at kalde Nobelpriskomiteen det et 5-mandsudvalg, for faktisk består udvalget af en mand, tidligere leder af Arbejderpartiet, tidl. stats- og udensrigsminister Thorbjørn Jagland, og 4 kvinder, nuværende og tidligere politikere fra hhv. Høyre, Fremskridtspartiet, Arbejderpartiet og Socialistik Folkeparti (som ingen kender udenfor Norge). Tilsyneladende gælder den norske kønskvottering ikke for parlamentsudvalg (og formentlig heller ikke for mænd).

Det kan være, at denne overrepræstation af kvinder kan forklare årets tildeling af Nobels Fredspris til præsident Barack Obama. For det er første gang i min erindring, at prisen går til en, som intet har udrettet. Absolut intet. Obama har fået prisen for gode intentioner. Det er vel typisk sådan, at mødre vil behandle deres børn: Belønne dem for gode intentioner. Fædrene vil nok se handlinger snarere end gode intentioner.

Det kan også være, at det norske Storting gerne vil sende et skulderklap til hvad de opfatter som en politisk meningsfælle. I de seneste år er Nobels fredspris blevet tildelt personer og institutioner, hvor man skal tænke aldeles abstrakt for at se forbindelsen til fred. Et eksempel var tildelingen af prisen til IPCC og Al Gore i 2007 for deres anstrengelser for at gøre opmærksom på klimaproblemet!

WSJ (10/10) kalder i en lederartikel den overraskende tildeling af Nobels fredspris til Obama for en future. Måske burde komiteen havde udstedt en option istedet. Det ville i det mindste indebære en valgfrihed, da man kun vil benytte sig af en option, hvis prisen er gunstig. Jagland kunne eksempelvis have opstillet betingelserne: Fred mellem Israel og Palæstina foranlediget af Obama, ingen atombomber i Iran under Obamas ledelse etc.

Men det har Jagland og hans komite som bekendt ikke, så vi har til gode at se, hvad Obama kan udrette. Komiteen roser Obama for hans visioner, diplomati og håb:

Only very rarely has a person to the same extent as Obama captured the world's attention and given its people hope for a better future

Right. Det er præsidenten, som ikke vil mødes med Dalai Lama for ikke at fornærme styret i Peking og ikke protestere prompte når menneskerettigheder bliver skubbet til side og folk skudt på under demonstrationer i Iran. Det kan godt være, at det er godt for dialogen, men det giver ikke mennesker i Tibet eller Iran håb om en bedre fremtid.

Greg Mankiw har et indlæg på sin blog om tildelingen af nobelprisen i økonomi til økonomistuderende Pfuffnick og en omskriving af Associated Press nyhed om tildelingen af fredsprisen til Obama.

En anden blogger foreslog, at Obama ligesågodt kunne have fået nobelprisen i kemi, fordi "han skaber god kemi mellem folk", eller nobelprisen i litteratur, fordi "han har jo skrevet 2 bøger om sig selv".

Norges Storting har gjort det igen, de har skabt overskrifter i internationale aviser i et par dage. Men Jagland og hans kvindebande har også gjort Stortinget til grin og bidraget yderligere til devalueringen af Nobels fredspris.

Republikanerne vinder debatten om sundhedsreform

Karl Rove, der var valgstrateg og rådgiver for præsident Georg Bush, mener, at republikanerne har vundet debatten om sundhedsreformen. I en artikel i WSJ (7/10) analyserer han en række opinionstal, som viser, at uafhængige vælgere og ældre vælgere med klart flertal har vendt sig imod præsident Barack Obamas sundhedsreform.

Rove mener, at demokraterne vil miste flertallet i Kongressen, hvis de bruger deres nuværende flertal til at gennemføre det forslag til sundhedsreform, som foreligger nu.

Sitautionen minder om situationen i 1993, hvor præsident Bill Clinton forsøgte at gennemføre en sundhedsreform. Dengang mislykkedes det, fordi demokraterne i Kongressen fik kolde fødder. Alligevel tabte demokraterne flertallet ved valget i 1994 og Clinton foretog en politisk fornyelse. Men der synes at være en opfattelse blandt demokraterne og især i Clinton familien, at flertallet blev tabt, ikke fordi præsident Clinton forsøgte at gennemføre en upopolær sundhedsreform, men fordi den ikke blev gennemført og demokratiske vælgere derfor blev væk fra stemmeurnerne.

Det er i hvert fald sikkert, at uafhængige og ældre vælgere udgør en relativ større vælgergruppe ved midtvejsvalg, som typisk ikke tiltrækker så mange vælgere. Når Obama mister disse vælgere, tyder det ikke for godt.

Westy & Grosbølle om fri hash

Niels Westy Munch-Holbek og Lasse Grosbøl har en klumme på 180grader.dk, hvori de gennemgår nogle af de faglige argumenter for en legalisering af hash.

Danmark er ikke længere et liberalt demokrati

Jeg har en klumme på 180grader.dk om det liberale demokrati og velfærdsstaten.