2009 blev året, hvor banker, private husholdninger og virksomheder konsoliderede økonomien ovenpå finanskrisen i efteråret 2008. Det skete til trods for markante lettelser i både penge- og finanspolitik. Mens private havde travlt med konsolidere, eksploderede offentlige underskud i EU. Mens EU-og Euro-landene var i stand til overholde kravene til offentlige underskud i procent af bruttonationalproduktet under højkonjunkturen, er sårbarheden i budgetterne for alvor kommet frem i lyset i 2009. I Euro-zonen er underskuddene vokset fra 2% i 2008 til 6.4% i 2009 og det ser endnu værre ud for 2010, hvor det forventes at stige til 7,0% ifølge WSJ (30/12).
Problemerne for Euroen er blevet tyderligere i løbet af året med voldsomme budgetunderskud i særdeleshed i Grækenland og Irland, men andre lande har også store budgetunderskud såsom Spanien, Italien og Portugal. Investorer kræver nu et risikotillæg på græske statsobligationer på omkring 2,7-2,8% i forhold til tyske statsobligationer, mens det er cirka 1,5% for irske statsobligationer. Præmierne er steget i takt med nedjusteringer af kreditværdigheden og diskusionerne om, hvad der vil ske, hvis et Euro-zone land faktisk var ude af stand til at betale sine kreditorer, hvilket efterhånden ikke kan udelukkes. I princippet er der tre muligheder: 1) Centralbanken hjæper ved at trykke pengene, hvilket indirekte går ud over alle andre lande, 2) Regeringerne i Euro-zonen laver en hjælpepakke til det nødlidende lande eller 3) Landet udtræder af Euroen og gennemføre en devaluering.
Hvad det ender med for Grækenland, hvis landet ikke gennem-fører markante offentlige besparelser og budgetforbedringer, vil 2010 måske vise. Det bliver i hvert fald spændende at se om græske drachmer får sin renæssance. Men mon ikke tyskere vil være mere interesserede i billigere ferierejser til Grækenland end at betale for hjælpepakker til de(t) ustyrlige folk sydpå?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar