Senatets bankudvalg godkendte i sidste uge præsident Barack Obamas genudnævnelse af Ben Bernanke som formand for den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Det skete med stemmer 16 mod 7. Det fulde senat skal godkende udnævnelsen i januar, hvor der formentlig kan forventes en hidsig debat om Bernanke, Federal Reserve, pengepolitikken og reguleringen af den finansielle sektor.
Det primært republikanske senatorer, der har stemt imod Ben Bernanke, men også enkelte demokraterne. Der er lidt forskellige begrundelser for at modsætte sig genudnævnelsen. Der er rejst kritik af Ben Bernankes støtte til Troubled Asset Relief Program (TARP), hvor nogle senatorer formentlig føler, at de har købt katten i sækken (eller prøver at få distancere sig fra et upopulært program).
Andre senatorer kritisere den pengepolitik, som Bernanke forfølger. Henrik Fogh Rasmussen havde et indlæg om dette på punditorkraterne.dk i sidste uge. Ifølge Fogh Rasmussen forventes senator John McCain at stemme imod genudnævnelsen af Ben Bernanke. McCain havde hellere set en udnævnelse af Paul Volcker, der var formand for Federal Reserve 1979-87 og stod for en inflationsbekæmpende politik, eller John Taylor, der er kendt for Taylor-reglen (en pengepolitiske tommelfingerregel, der groft forenklet siger, at væksten i pengemængden skal være lig med vækst i bruttonationalproduktet plus inflationen). Taylor har i øvrigt tidligere på året kritiseret Bernanke for at føre en for ekspansiv pengepolitik.
Kritikken er ikke uberettiget. Den amerikanske centralbank har under finanskrisen gennemført en endog meget markant udvidelse af pengemængden, som er steget til omkring det dobbelt (og Bernanke levede op til øgenavnet Helikopter-Ben, læs Fogh Rasmussen indlæg for en forklaring). Det er langt mere end ved tidligere lejligheder og meget hurtigere. Pengemængden blev eksempelvis udvidet med cirka 40% fra 2000 til 2006 efter sidste boble sprang i 2000 (det var dengang man talte om the New Economy og hvor IT-aktier gennem 1990'erne nåede niveauer under skyerne uden den mindste form for indtjening). IT-aktierne styrtdyrkede som bekendt i 2000 og pengepolitikken blev lempet, især efter terrorangrebene i New York og Washington 11.september 2001. Derfor må det forventes, at den usædvanligt ekspansive pengepolitik, som centralbanken forfølger, må føre til nye bobler og/eller inflation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar