Præsident Barack Obama har besluttet at give en Fannie Mae og Freddie Mac en ubegrænset statsstøtte, skriver Washington Post. Samtidig har administrationen godkendt, at de offentlige institutionerne udbetaler 42 mio. USD i bonus til 12 direktører. Christian Bjørnskov gjorde mig opmærksom på beslutningen
Obama administrationen har valgt at offentliggøre beslutningen juleaftensdag. Dermed håber den vel, at beslutningen glider ned sammen med julemaden. Det ville den også havde gjort for mit vedkommende, hvis det ikke havde været for Christian Bjørnskov, som skrev om beslutningen på punditokraterne.dk (25/12).
Flere banker, der har tilbagebetalt de statslån, som de modtog sidste år, har valgt at udbetale bonusser til ledere og medarbejdere. Præsident Obama kritiserede for ganske få uger siden, at bankerne udbetalte bonusser til "fat cats" (se her). Præsidenten mente, at de bærer en del af ansvaret for finankrisen og den økonomiske nedtur (og derfor ikke bør udbetale bonus i henhold til kontrakter med medarbejdere).
Fannie Mae og Freddie Mac blev overtaget af forbundsrege-ringen for lidt over et år siden under Georg Bush. Institutterne står for boligudlån og er vokset hastigt siden 1990'erne, hvilket bl.a. skyldes, at institutterne ikke er underlagt lovning for finansielle virksomheder (og derfor ikke var omfattet af de almindelige reservekrav) og havde statens indirekte støtte (som Government Sponsored Entitities). Fannie Mae og Freddie Mac blev insolvente, fordi det har en usædvanlig lav egenkapital (2-3%) og der skulle dermed ikke mange dårlige boliglån til at slå benene væk under dem. Og da Bush administrationen forsøgte at ændre disse institutters særstatus, blev det mødt med modstand fra blandt andre daværende senatorer Barack Obama og Hilary Clinton (og som i øvrigt var de største modtagere af politiske kampagnebidrag fra de to institutter).
Så det er dobbeltmoral af værste skuffe, når præsident Obama på den ene side kritiserer banker, der udbetaler bonusser til trods for selvom de er (delvist) ejet af staten og på den anden side øger statsstøtten til statsejede Fannie Mae og Freddie Mac og samtidig godkender store bonusser til ledelserne her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar