fredag den 16. juli 2010

Obamas modsiger sig selv: Obligatorisk sygesikring er nu en skat

Obligatorisk sygeforsikring er ikke en skat, hævdede præsident Barack Obama og hans administration sidste år under behandlingen af sundhedsreformen. Det skal ikke tælle med, når skatterne bliver opgjort eller når administrationen beregner skattetrykket. Men nu hævder Obama så i retten, at den obligatoriske sygeforsikring er en skat, skriver NYT (16/7).

20 delstater og en række private organisationer har lagt sag mod den føderale regering. De hævder, at regeringen har overtrådt konstitutionen, fordi forbundsregeringens beføjelse til at regulere handlen mellem delstaterne ikke omfatter muligheden for at tvinge borgere til at tegne for sygeforsikring. Men nu henviser Obama og advokaterne til en anden paragraf i konstitutionen, som giver forbundsregeringen mulighed for at pålægge skatter. Det er svært at vurdere om den holder i retten, men det er da i hvert fald noget af en selvmodsigelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar