Brug for et opgør med den danske velfærdsmodel

Professor Nina Smith skriver i Politiken (21/7), at der er brug for et opgør med den danske velfærdsmodel, som blev introduceret i midten af 1970'erne med ændringen i sociallovgivningen, som hidtil havde bygget på princippet om "værdigt trængende". Trangskriterier blev erstattet med generelle rettigheder for alle. Men mens modellen var billig i 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne, fordi relativt mange arbejdede og få var pensionister, så arbejder den demografiske udvikling imod den model - og der er derfor brug for reformer.


Behovsprincippet har haft en selvforstærkende negativ effekt på opfattelsen i befolkningen:

"Inden for den økonomiske forskning tales der om, at normer og holdninger kan blive påvirket af eksistensen af institutioner som f.eks. velfærdsstaten. Vi er gået fra et ’pligtsamfund’ til et ’rettighedssamfund’. I pligtsamfundet følte de fleste borgere en grundlæggende pligt til at ’forsørge sig og sine’, mens vi i stigende grad ser på vore rettigheder, uanset om man reelt har behov for ydelserne. ’At yde efter evne og nyde efter behov’ gælder ikke længere – de fleste af os tager, hvad vi har ret til, og nogen måske lidt til, uanset om vi har behov for det. Vi har jo betalt vores skat!" 

Og samtidig undervurderer befolkningen systematisk, hvad ydelserne koster, og gratisprincippet gør, at udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen.


Smith konkluderer:

"Derfor bør man genoverveje det gamle princip om at ’yde efter evne og nyde efter behov’. Det er helt i modstrid med den universelle velfærdsmodel. Det er også i modstrid med at målrette efter indkomst, hvis borgernes behov faktisk ikke alene afhænger af indkomst".