EU-direktiv vil begrænse patienters adgang til behandling i udlandet

Formanden for Patientforeningen, Villy O. Christensen, skriver i en klumme på 180grader.dk (11/7), at forslaget til patientdirektiv vil begrænse borgerne adgang til behandling i andre EU-lande med tilskud fra hjemlandet. EU-direktivet stiller nemlig krav om forhåndsgodkendelse og mulighed for, at medlemsstaterne kan afvise tilskud til behandling, som ikke er godkendt i hjemlandet.

Det er reelt en indskrænkning af de rettigheder, som patienter har i dag, og som er blevet til på baggrund af EU-domstolens fortolkning af gældende direktiver. Det har ført til, at medlemsstaterne i en række tilfælde er blevet tvunget til at refundere udgifter til behandling i andre lande, også i tilfælde hvor behandlingen ikke var godkendt i medlemslandenes egen sundhedssystem.

Det nuværende system betyder, at det er vanskeligere for medlemsstaterne at kontrollere sundhedsudgifterne. For at kunne kontrollere udgifterne, skal medlemsstaten har med pris, mængde og patienternes adgang til forskellige typer af behandling. Medlemsstaterne har derfor en stærk interesse i at direktivet bliver vedtaget, hvilket formentlig også vil ske. Det er kun EU-parlamentet, som reelt kan stoppe dette direktiv.

Det vil betyde færre valgmuligheder for patienter i Danmark og andre lande med offentlige sundhedsvæsener (Italien, Spanien og UK). Direktivet spiller formentlig en mindre rolle for patienterne i lande, hvor sundhedsydelser finansieres af sygekasser (Holland og Tyskland) eller er meget fleksible (Frankrig).

I realiteten er problemet for patienterne ikke patientdirektivet. Problemet er, at sundhedsvæsenet i Danmark er organiseret efter den planøkonomiske model. Planøkonomi og valgfrihed er uforenelige størrelser. I planøkonomien overlader individerne ressourcerne til kollektive beslutningstagere, som overtager kontrollen med hvem, der får hvad hvornår. Planøkonomi er ensbetydende med overproduktion af visse ydelser, underproduktion af andre, køer, ringe service og lang ventetid.

Ligesom russerne ikke kunne få det planøkonomiske system til at levere noget så simpelt som fødevarer, kan det planøkonomiske system heller ikke levere noget så komplekst som sundhedsydelser til danskerne. Reel valgfrihed vil patienterne kun få, hvis danskerne afskaffer planøkonomien i sundhedssektoren. Ellers må de nøjes med et 2. eller 3. klasses system.