Spanien er et af de lande i Europa, der har været hårdest ramt af boligboblen og den deraf afledte finanskrise som følge af dårlige boliglån. Der blev bygget flere nye boliger i Spanien end i de fleste andre lande. Jeg så på et tidspunkt en opgørelse, som viste, at der var mere nybyggeri i Spanien end Tyskland og England tilsammen, hvilket ikke siger så lidt, landenes størrelse taget i betragtning. Drivkraften bag boligbyggeriet har været den lave rente fra 1992-1995, som ovenikøbet på et tidspunkt var negativ. Lave renter får boligpriserne til at stige og gør samtidig nybyggeri billigere.
WSJ (16/9) har en længere artikel om problemerne for Spanien, her illustreret med den højeste boligbyggeri i Spanien, Torre Lugano (se billedet), der er endt med en del usolgte lejligheder og byggesjusk (for at spare på byggeriet). WSJ beretter, at der er 1,5 millioner såkaldte zombie boliger i Spanien, altså ufærdige eller usolgte boliger.
Mange af de dårlige boliglån, som er bevilget til nybygger projekter eller personer, der er insolvente, betaler ikke tilbage på deres lån. Det er tæt på at have et omfang, der svarer til krisen i Japan for nogle år siden. Den spanske centralbank har vurderet, at op mod 37% af alle boligrelaterede lån kan være problematiske. Men bankerne i Spanien giver ikke gennemsigtighed med deres dårlige lån. Der er ligefrem frygt for, at bankerne vil forsøge at holde på aktiverne, undlade at tage tabene og håbe på bedre tider. Bankerne vil dermed oppuste egenkapital. Noget tilsvarende fandt sted i Japan i 1990'erne.
Problemerne omfatter ikke kun gældsætning i den private sektor. Der er også en betydelig gæld i den offentlig sektor og et stort budgetunderskud.
Der er næppe tvivl om, at problemerne vil præge den økonomiske aktivitet i Spanien i mange år. Det vil formentlig tage 3 år at sælge alle boligerne, ejendomspriserne vil formentlig falde, økonomisk aktivitet skal flyttes fra nybyggeri til andre aktiviteter og den offentlige sektor må gennem en slankekur. Det kan være, at tiden snart er moden til feriebolig i syden?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar