Mere statsindblanding i kommende amerikansk sundhedsreform

Det er en topprioritet for præsident Barack Obama at gennemføre en reform af sundhedsvæsenet i USA. Formålet med reformen er at få kontrol med sundhedsudgifterne og samtidig give flere amerikanere mulighed for at tegne sundhedsforsikring, der er til at betale.

Forbundsregeringen, politikere i kongressen og interesse-organisationer i Washington arbejder derfor bag lukkede døre på et udspil til en reform. Flere kongrespolitikere har fremlagt forslag, men der foreligger endnu ikke et forslag, som har fået præsidentens opbakning.

Hovedpunkterne i en kommende reform synes dog at ligge mere eller mindre fast. Obamacare vil bl.a. betyde følgende:

• Obligatorisk for arbejdsgivere at sørge for sygeforsikring til medarbejderne: Alle arbejdsgivere bliver pålagt enten tilbyde medarbejdere en sygeforsikring eller betale en sundhedsfond, som så finansierer medarbejdernes sygeforsikring. Forsikringen skal dække en række basale sundhedsydelser, som vil blive fastsat af forbundsregeringen.
• Obligatorisk for borgerne at tegne en syge-forsikring: Formentlig vil alle borgere blive tvunget til at tegne en sygeforsikring, som det er tilfældet i delstaten Massachussett. Obama modsatte sig dette under valgkampen i opgøret ed Hillary Clinton, men der er tilsyneladende et kursskifte på vej. Kravet bliver, at alle borgere har en ”acceptabel sygeforsikring”, som indeholder basale sundhedsydelser fastsat af forbundsregeringen.
• Oprettelse af en offentlig sygeforsikring: Obama lave en offentlig sygesikring svarende Medicare, som skal tilbyde sygeforsikring til borgerne i den private sektor. Den offentlige sygesikring skal med andre ord konkurrere med private forsikringsselskaber og såkaldte Health Maintenance Organizations (HMO’ere). Der er langt ind i det demokratiske dyb skepsis overfor et offentligt alternativ, så det er tvivlsomt om dette blive til noget.
• Øget regulering af private sygeforsikringer: Der er blandt andet lagt op til, at forsikringsselskaber ikke skal kunne udelukke nye kunder pga. eksisterende sygdom og selskaberne får formentlig også forbud mod at fastsatte forsikringspræmier baseret på sundhedsstatus. Det er dog ikke til at sige om det bliver muligt at fastsætte præmier baseret på risiko faktorer, som forsikringstagerne selv kan påvirke med sund livsstil som eksempelvis blodtryk, kolesterol, blodsukker og rygning.
• Offentlig støtte til udbredelse af forsikrings-ordninger: Forsikringspræmierne vil blive holdt nede for visse grupper af borgere gennem offentlige støtteordninger. Dette er henvendt til middelklassen, som ikke er kvalificeret til sygeforsikring i Medicaid (offentlig sygeforsikring for fattige) og som er uden arbejdsgiver finansieret sygeforsikring.
• Større offentlig indblanding udbuddet af behandlinger: Obama vil have et offentligt institut, som undersøger behandlingernes relative effekt og omkostningseffektivitet. Det skal udmunde i retningslinjer for behandling af sygdomme for Medicare og Medicaid. Det vil i realiteten indskrænke de behandlinger, som borgerne får adgang til i de offentlige forsikringer.
• Offentlig støtte til oprettelse af nationalt system for elektronisk patientjournaler: Der er allerede i forbindelse med den såkaldte økonomiske stimuleringspakke afsat penge til udvikling af elektronisk patientjournal i USA.
• Betalingsreform i de offentlige sygeforsikringer Medicare og Medicaid: Obama ønsker formentlig også at reformere aflønningen af hospitaler og læger i den offentlige sygeforsikring. I dag bliver udbyderne betalt per ydelse eller per behandling, men i fremtiden vil behandlerne måske blive aflønnet efter de overordnede behandlingsresultater for patienterne.

I en tid, hvor forbundsregeringen i Washington nationaliserer banker, forsikringsselskaber og bilproducenter, kontrollerer lønninger i den finansielle sektor, øger reguleringen af den private sektor, giver industrien specifikke anvisninger på hvilke produkter som skal udvikles og produceres og pumper milliarder af lånte dollars ud i økonomien, kan det næppe overraske, at en sundhedsreform også vil øge statens indblanding.

Obama lægger ikke op til en kollektivisering af sundhedsvæsenet som vi kender det i Danmark, England eller Canada. En reform som skitseret ovenfor vil snarere få det amerikanske sundhedsvæsen til at minde om den tyske model med tvungne forsikringsordninger betalt af arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab.

Det er næppe tvivl om, at en reform er påkrævet. Sundheds-udgifterne i både private og offentlige sygesikringsordninger stiger voldsomt år for år og sundhedsudgifternes andel af BNP overstiger allerede 17%. Uden indgreb kunne det stige til 20% om 10 år og måske 33% om 30 år. De høje udgifter og den høje vækst giver ikke resultater i form af eksempelvis forbedringer i levetid, som svarer til investeringerne.

Men Obamas sundhedsreform løser dog ikke det fundamentale problem i det amerikanske sundhedsvæsen. Årsagen til de høje omkostninger er betaling af sundhedsydelser gennem tredjepart. Det gør reformen ikke op med. Tværtimod vil reformen cementere, at sundhedsydelser betales af tredjepart, hvad enten det er arbejdsgiver eller staten.

Tvungen sygeforsikring er identisk med en skat, som vil forringe virksomhedernes konkurrenceevne. De øgede omkostninger ved arbejdskraft vil betyde højere ledighed for lavindkomstgrupper på arbejdsmarkedet. Og endelig vil reformen ad åre føre til rationering af ydelserne i den offentlige sygesikring (og formentlig også private sygeforsikringer).