Kongressens sommerferie her i august har ikke gjort det lettere for præsident Barack Obama at få gennemført den planlagte reform af sundhedsvæsenet. Politikerne fra Kongressen er taget hjem på ferie og møder nu vælgerne på borgermøder lokalt, hvor der er kritik af forskellige elementer i de forskellige (ikke helt konkrete) reformforslag, som er kommet ud af udvalgene fra Repræsentanternes Hus og Senatet.
Desto længere tid der går, desto vanskeligere bliver det for Obama og demokraterne at få gennemført en omfattende sundhedsreform. Demokraterne har majoriteten i begge kamre, så partiet kan (og vil om nødvendigt) gennemføre en reform alene. Men det forudsætter, at de kan blive enige internt. Problemet er, at partiet er splittet i spørgsmålet. Venstreorienterede demokrater, der vel helst så, at staten overtog finansieringen af hele sundhedsvæsenet, lægger afgørende vægt på, at reformen fører til et tilbud om en offentlig sygesikring til alle amerikanere. Konservative demokrater vil helst undgå dette og der tales nu om såkaldte andelssygekasser som et muligt alternativ. For konservative demokraterne er det til gengæld væsentligt, at få styr på omkostninger i sundhedsvæsenet.
Normalt ville det være præsidentens opgave at forene fraktionerne i partiet og udnytte sin autoritet til at få gennemført en reform. Men Obamas popularitet er faldende. Rasmussen Reports måler løbende, hvor mange amerikanere der "Strongly Approve", "Approve", "Disapprove" eller "Strongly Disapprove". Der er nu hele 40% i sidste gruppe ("strongly disapprove"), mens den første kun har 28%. Et lille flertal af vælgerne er utilfredse med præsidenten.
Nu er faldende popularitet ikke usædvanlig for nyvalgte præsidenter. I den politiske hverdag kan præsidenten ikke gennemføre alle sine valgløfter. Kompromisser er en naturlig del af virkeligheden og vil selvfølgelig skuffe visse vælgere. Men for Obama har forventningerne nok ligget udover det sædvanlige på et meget og urealistisk højt niveau. Under sidste års valgkamp blev han nærmest behandlet som en ny Messias, der kunne løse alverdens problemer. Men der er langt snik-snak om "håb" og "forandring" til konkrete handlinger. Virkeligheden er en anden og derfor falder populariteten hurtigt. Og dårligere opinonstal svækker præsidentens politiske handlingskraft og evne til at banke demokraterne sammen om en upopulært reformforslag.
Når det gælder sundhedsreformen, ligger Obama og demokraterne, som de selv har redt. Det er ikke, som mainstreet medier skriver, republikanernes fortjeneste, at befolkningen vender sig mod Obamas planer (eller store dele reformtankerne). Der er bred opbakning til en reform blandt republikanere, men indholdet er forskelligt fra demokraternes. Republikanerne ønsker eksempelvis at begrænse skattefradraget ved arbejdsgiverbetalte sygeforsikringer og ligestille borgere og virksomheder. Det vil begrænse væksten i sundhedsudgifterne. Forslaget kan samle støtte hos konservative demokrater, men Obama har pure afvist forslaget. Det samme gælder forslag om at begrænse erstatningerne ved lægefejl.
Ej heller kan man beskylde de store interesseorganisationer, som Obama med en vis succes har fået til at støtte en reform. Det gælder eksempelvis læger, hospitaler, forsikringsselskaber og medicinindustrien. Sidstnævnte vil endda gennemføre en kostbar reklamekampagne for en sundhedsreform, hvilket har fået venstreorienterede demokrater til at kritisere Obama. Professor Robert Reich, tidligere arbejdsminister under præsident Bill Clinton, beskylder Obama for at undergrave demokratiet på sin blog, fordi præsidenten har lovet industrien, at reformen ikke vil blive brugt til at tvinge medicinpriserne ned.
Demokraterne har været sent ude med konkrete forslag til sundhedsreform, som befolkningen kunne forholde sig til. Præsident Obama har fremlagt nogle generelle principper for en sundhedsreform: Lavere udgiftsvækst og flere forsikrede og samme valgmuligheder. Den amerikanske har svært ved at forstå, hvordan regeringen på samme tid kan både puste og have mel i munden. De frygter, at det vil føre til rationering i en eller anden form, hvilket givetvis også vil blive tilfældet. Eller at reformen vil øge de offentlige sundhedsudgifter, hvilket er bekræftet af Congressional Budget Office. Og det vil i sidste ende betyde højere skat (eller inflation, hvilket er det samme).
Så for Obama det en Sisyfos opgave. Vejen frem er nok at fjerne de største sten, eksempelvis forslaget om at tilbyde amerikanerne en offentligt alternativ til privat sygeforsikring (eller en sygeforsikringsudgave af kriseramte Fannie Mae og Freddie Mac). Obama administrationen er også begyndt at tale om en sygeforsikringsreform. Det er formentlig et forsøg på at nedtone reformen. Forsikringsselskaber er ikke populære, og hvis reformen får det rigtige spin, er den måske lettere at sluge. Men hvad der skal ske med omkostninger ved reformen, står fortsat hen i det uvisse, hvilket er en årsag til bekymring. Obama taler om besparelserne ved forebyggelse og investeringer i IT-udstyr, men det er også tilbagevist af CBO, i hvert fald når det gælder forebyggelse. Øget forebyggelse øger faktisk sundhedsudgifter, hvilket blot gør situation endnu mere vanskelig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar