Realiteter og løgne om sundhedsvæsenet i USA

Paul Krugman havde et indlæg i The New York Times torsdag, hvor han argumenterer for Barack Obamas sundhedsreform. Et af hans væsentligste argumenter for er, at det private marked for sygeforsikring ikke fungerer. Krugman argumenterer videre, at det kun er Medicare og arbejdsgiverbetalte sygeforsikringer, som giver bred adgang til rimelige priser, fordi forsikringsselskaberne dermed ikke kan skumme fløden og kun forsikre det bedste liv (eller dem, som koster selskaberne mindre præmierne).

Don Boudreaux har en kommentarer til Krugmans indlæg på Cafe Hayek. Heri sammenligner han blandt andet en arbejdsgiverbetalt sygeforsikring og privat sygeforsikring. Det er et eksempel, men ganske illustrativt. Den arbejdsgiverbetalte sygeforsikring har en lav egenbetaling (25 USD per begivenhed), mens den private sygeforsikring har en høj egenbetaling (10.000 USD per år). Præmierne er omvendt høje for den arbejdsgiverbetalte sygeforsikring (144 plus 974 USD per måned), men lave for den private sygeforsikring (212 USD per måned):

My friends, a couple in their mid- and late 40s, own a small business in D.C. and have two young children. They purchase unsubsidized private health insurance – directly from the insurer – for a monthly premium of $212. Their policy has an annual deductible of $10,000. This means that their maximum annual out-of-pocket medical expenses are $12,544. [($212 X 12) + $10,000 = $12,544] (And note that my friend told me on the telephone this morning that he has never paid more than $3,000 for medical care in any one year; fortunately, he and his family are sufficiently healthy that they don’t approach the $10,000 deductible.)

Does $12,544 annually sound like a lot? My family and I (who are about the same age as my friends, but with only one young child) get our health insurance through my employer (GMU), so it’s tax-deductible and subject to more government regulations of the sort that Krugman asserts are necessary to make private insurance work. For coverage with a $25 deductible per medical event, we pay out-of-pocket a monthly premium of $144, while GMU kicks in monthly $974. So the minimum amount spent annually to supply my family with health coverage is $13,416 – nearly $1,000 more than the purely private coverage that allegedly “work[s] very badly” compared to the government subsidized and regulated variety.

Det er primært skattefordele, som gør, at arbejdsbetalte sygeforsikringer dækker alle sundhedsudgifter. Det er ulogisk, at forsikringer at dækker udgifter, som vil indtræffe med 100% sandsynlighed i løbet af en periode. Forsikringer skal dække store uforudsete udgifter. Men når udgifter til sygeforsikring er fradragsberettiget for arbejdsgiver og skattefri for medarbejderen, vil det selvsagt føre til uhensigtsmæssigt høje udgifter. Når andre betaler, er kontrollen med udgifterne lav.

Michael F. Cannon, Cato Institute, har i øvrigt et indlæg i Investors Business Daily, hvor han opridser reformer, som kunne indfører større grad af personligt ansvar for sundhedsudgifterne og dermed kontrol. Det er: 1) ældre amerikanere i Medicare skulle have et fast beløb, som de kunne bruge på at tegne sygeforsikring på markedet, 2) den skattemæssige begunstigelse af arbejdsgiverbetalte sygeforsikringer bør afskaffes, 3) markedet for sygeforsikring bør liberaliseres, så borgerne kan købe sygeforsikring i andre delstater end den, hvori de har deres bopæl (hvilket alene kan reducere præmierne med 15%) og 4) markedet for læger, klinikker og hospialer bør liberaliseres, så det er muligt at udvide forretningen over delstatsgrænserne.