Børsen (11/8) beretter, at Danmark nu er rykket ned på en 12. plads over verdens lande, når det gælder købekraftskorrigeret bruttonationalprodukt per indbygger. Udsigten til vækst i 2011-2017 er samtidig dårligere end for de fleste andre OECD-lande, så cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS, forudser, at Danmark falder yderligere ned på ranglisten, hvis ikke politikerne laver nogle reformer.
Situationen er formentlig værrere end tallene viser. OECD-tallene bygger nemlig på de officielle tal fra nationalregnskabet. Og her er det er konventionen, at produktionen i den offentlige sektor værdisættes til de afholdte udgifter, fordi der ikke er markedspriser på ydelserne. Der er der to problemer med. For det første vil produktionen være mere "værd", hvis de leveres af uproduktive offentlige virksomheder. For det andet afspejler værdien overhovedet ikke forbrugernes nytte af ydelserne, som jo typisk er "gratisydelser" og derfor bliver efterspurgt næsten uanset værdien for forbrugerne.
Produktionsværdien af offentlig produktion er derfor overdrevet. Da bidraget fra økonomiske aktivitet i den offentlige sektor er større her i landet end i de fleste andre OECD-lande, vil det få velstanden til at se relativt større ud for Danmarks vedkommende end den er. Til gengæld inkluderer OECD-tallene kun den hvide økonomi. Aktiviteten i den sorte økonomi og gør-det-selv hjemmeøkonomien er formentlig også større her i landet end i lande, vi sammenligner os, hvilket så underdriver velstanden.
Danmarks faldende placering på ranglisten skyldes flere forhold, men den er især gal med produktiviteten, hvor udviklingen ifølge CEPOS "går på krykker". Lundby Hansen foreslår, at regeringens nye Vækstforum kigger arbejdsmarked, skat og uddannelse. OECD peger på, at en lavere selskabsskat er vejen til flere investeringer i erhvervslivet og dermed højere produktivitet. Lavere selskabsskatter vil også tilstrække udenlandske investeringer.
Marginalskatten er også vigtig som påpeget af CEPOS og den er til trods for forårets skatteomlægning en af de højeste i verden. Det danske skattesystem straffer borgere, der vil gøre karriere i virksomhederne. Marginalskatten på fritid og gør-det-selv aktiviteter er som bekendt nul, så produktive danskere flytter i større omfang aktiviteter fra arbejdsliv til fritidsliv eller til arbejds- og fritidsliv i udlandet. Og produktive mennesker fra andre lande rejser i en bue udenom Danmark (med mindre de tager en kortere ophold på forskerordningen). Og så giver den høje marginalskat også borgerne et dårligere afkast af uddannelse, hvilket også har betydning for skabelse af velstand i samfundet.
Der er næppe tvivl om, at Danmark har et stort behov for strukturreformer, der sænker skatten på arbejde, investeringer og uddannelse. Der er også grund til at reformere den offentlige sektor, så flere aktiviteter bliver udsat for konkurrence og dermed kan bidrage til skabelse af velstand. Dette gælder især indenfor sundhed og uddannelse, hvor ringe kvalitet eller lavproduktivitet har stor betydning for produktiviteten i resten af økonomien.
Det kan jo eksempelvis undre, at en større del af danskernee gennemgående har længere uddannelser uden det smitter af på produktiviteten. Det vil derfor være nærliggende at kigge på værdiskabelsen i uddannelsessystemet og undersøge, hvordan nyudklækkede fra forskellige læreanstalter bidrager til produktiviteten i erhvervslivet, når de forlader skolebænken og kommer ud i det virkelige liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar