Michael F. Cannon fra Cato Institute og Larry McNeely fra U.S. Public Interest Research Group debatterer amerikansk sundhedsreform i The Los Angeles Times.
Cannon skriver, at præsident Barack Obamas sundhedsreform indebærer en omfordeling fra unge (som bliver tvunget til at tegne dyre forsikringer) og ældre (der er forsikrede i Medicare, som skal spare) til uforsikrede. Reformen er dersuden kostbar, fordi Obama administrationen har købt interessergruper (se også Cannons indlæg på KaiserHealthNews.org).
Cannon foreslår endelig markedsreform som alternativ til ObamaCare: 1) Fjern skattefradrag for virksomheder og giv dem til medarbejderne istedet, 2) Giv sikrede i Medicare vouchers istedet, så de selv kan købe sygeforsikring, 3) Lad forsikringsselskaber konkurrere på tværs af delstaternes grænser, 4) Fjern licenskrav i delstaterne, som forhindre konkurrence mellem læger, sygeplejersker og andre professionelle.
McNeely svarer på Cannons reformforslag. Han mener, at det vil svække forbrugerbeskyttelsen, hvis forsikringsselskaberne kan konkurrere over delstatsgrænserne (delstaterne stiller krav til dækningen i forsikringer, som ikke er arbejdsgiverbetalte, så det er et argument om laveste fællesnævner). Ældre ville være sårbare overfor konkurs forårsaget af hospitalsregninger, hvis de får vouchers istedet for en offentlig plan. Endelig er der risiko for kvaksalveri, hvis delstaternes mulighed for at kræve delstatens egen licens til professionelle svækkes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar