Nu vil jeg ikke bruge spalteplads på kamphunde her på bloggen. Så inden vi går videre med finanskrisen og bankpolitik, vil jeg blot indskyde en undskyldning til læserne for at ignorere dette alvorlige samfundsproblem.
Næstformand Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet lagde for mandag for ifølge 180grader.dk (3/8) med at forslå en oprettelsen af en statsbank. Det bekymrer Hækkerup, at "ledighedstallene vokser og det samme gælder antallet af konkurser. Derfor foreslår vi, at staten skal kunne give kredit til virksomhederne". Det må vel betyde, at Hækkerups statsbank skal yde lån til konkurstruede virksomheder, der ikke kan få lån hos private banker. Lad mig blot foreslå navnet til denne bank: Ebberød Statsbank.
Tirsdag var turen kommet til Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Han truede bankerne med straf, hvis ikke de sænker renten for virksomheder og privatpersoner. Renten til private følger nemlig ikke slavisk Nationalbankens rente, så ifølge 180grader.dk (4/8) betyder det, at "bankerne har brugt situationen til at tage sig en højere marginal og en større fortjeneste". Uha dada! Nu er det kun en brøkdel af bankernes finansering (se under passiverne i balancen, hr. Thulesen Dahl), som stammer fra Nationalbanken (og det er (dog) ikke et ta-selv-bord for bankerne at låne i Nationalbanken). En vigtigere kilde til bankernes finansiering er indlån og lån fra andre pengeinstitutterne (interbanklån), og renten på disse falder ikke bare, fordi Nationalbanken sænker renten. Og Thuelesen Dahl overser helt, at bankerne faktisk konkurrerer om udlån og indlån, så der er ikke basis for argumentet om, at bankerne tager for høje renter på udlån.
Havde det været Frank Aaen fra det venstreekstreme kommunistparti Enhedslisten, der var kommet med disse betragtninger, havde det ligget indenfor det forventlige, men det er trods alt overraskende med sådanne tosserier fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet (selvom sidstnævnte godt nok er drevet længere og længere ud på venstrefløjen, godt hjulpet af den opportunistiske VK-regering, som stort set overtager (og overdriver) enhvert forslag fra oppositionen, hvilket ikke efterlader megen plads omkring til venstre for midten i dansk politik).
Det er heller ikke overraskende, at folkesocialisternes finansordfører, Ole Sohn, ifølge 180grader.dk (4/8) foreslår politisk fastsætte udlånsrenter. Hvordan det i praksis skulle foregå står hen i det uvisse. Det er jo ikke Sovjetunionen, vi lever i, og der findes jo ikke bare én pris (rente) på penge. Renten afhænger jo af risikoen for tab på udlån eller bankens vurdering heraf. En politisk fastsat rente vil blot betyde, at bankerne vil undlade at låne ud til særligt risikable projekter eller højrisiko låntagere, fordi prisen (renten) ikke kompensere for risikoen. Det er rendyrket galimatias, men ikke overraskende fra en tidligere kommunist, hvis økonomiske indsigt sikkert kun omfatter indoktrineringen i planøkonomiens velsignelser.
Hvad er så VK-regeringens svar til disse tosserier? Det er såmænd endnu mere galimatias! VK-regeringen foreslår en ny kredithjælpepakke til erhvervslivet. Detaljerne foreligger ikke endnu og det er i øvrigt vidnesbyrd om, at den nye kreditpakke er hastværk. Formentlig i et forsøg på at overgå oppositionen, hvilket VK-regeringen efterhånden er blevet verdensmester i.
Pakken til 5 mia. kr. vil ifølge Erhvervsbladet (7/8) øge støtten til erhvervslivet i form af bedre eksportkreditordninger, kautionsordninger fra Vækstfonden (altså såkaldte lån til forretningsudvikling, som VK-regeringen ovenikøbet vil gøre til fastforrentede (og dermed billige!) lån) samt mere statslig risikovillig kapital. Kort sagt: Dine skattekroner skal bruges til billige kreditter, billige lån og billig kapital i erhvervslivet, i stort omfang til rene satsninger, foreslået af eventyrlystne iværksættere uden penge og udvalgt at bureaukrater.
Begrundelsen for den nye hjælpepakke giver landets konservative økonomiminister Lene Espersen i Erhvervsbladet (7/8):
"Der var banker, der lånte for mange penge ud og ikke var grundige nok i deres kreditvurderinger, da alt gik derudaf. Nu er de mere forsigtige, og det rammer de virksomheder, der gerne vil ekspandere. Men det at bankerne begynder at agere fornuftigt, skal ikke ramme dem, der har behov for lidt mere optimisme og positivt rygstød lige nu. Vi prøver at hjælpe nogle af de virksomheder, som kan være med til at trække os gennem krisen."Det er en besynderlig kritik. De er ikke mange dage siden, at Lene Espersen ville have en "mere reguleret og konservativ form for kapitalisme, hvor de gammeldags dyder som rettidig omhu, orden, ydmyghed, høflighed og ordentlighed vil træde tydeligere frem". Men er det ikke netop det, der kendetegner bankerne: Rettidig omhu. Men kreditvurderingerne afhænger jo af renteniveauet og den økonomiske aktivitet i samfundet.
Når centralbanerne pumper billige penge i omløb, betyder det lettere adgang til kredit. Og når centralbankerne hæver kunstigt lave renter igen, vil det gøre nogle projekter usunde, som ellers var sunde nok, da renten var lav. Men det er jo ikke (og har aldrig været) bankernes opgave at forudse og korrigere for Nationalbankens pengepolitik.
Bankerne er derfor hverken mere eller mindre "fornuftige" i dag end tidligere. Men banker låner ikke penge ud, hvis der er ikke er rimelig udsigt til, at pengene kommer hjem igen. Det sker ved, at bankerne beder virksomheder eller kunder fremlægge deres projekter og budgetter (som næppe er så rosenrøde i dag som for 1, 2 eller 3 år siden) og/eller at kunderne stiller sikkerhed, for eksempel i form af bygninger, maskiner, biler eller aktier (som vel er mindre værd i dag end for blot et år siden). Så udsigten til at få tilbagebetalt udlån er næppe den samme i dag som for 5 år siden.
Man kan ikke klandre bankerne, at der ikke risikovillig kapital nok. Bankerne driver udlånsvirksomhed, de investerer jo ikke i virksomhederne. Det gør pensionskasser, investeringsfonde, private investorer og virksomheder. Nu er aktiekurserne faldet betydeligt og investorerne er måske derfor lidt mere tilbageholdende i dag, men det er jo ikke sådan, at det er umuligt at skaffe finansiering. Så hvis virksomheder ikke er i stand til at skaffe finansiering på det private marked, så burde de måske overveje at slukke og lukke. Det vil kun forlænge omstillingen i økonomien at holde kunstigt liv i virksomheder, som ikke selv kan fremskaffe finansiering.
Problemet er vel snarere, at den risikovillige kapital i dag ikke så billig længere. Prisen på risikovillig kapital er gået op, hvilket udviklingen i aktiekurserne afspejler.
Ikke overraskene klapper støttemodtagerne i hænderne af begejstring over den nye billige kapital fra VK-regeringen: Danish Venture Capital and Private Equity Association, Vækstfonden (som vel har udsigt til et ordentligt kapitalindskud fra VK-regeringen efter katastrofeåret 2008), Dansk Erhverv og Dansk Byggeri.
Dansk Industri er mere forbeholden. "Det er noget af det rigtige", siger adm. direktør Hans Skov Christensen til Erhvervsbladet (7/8), som er overrasket over, at midlertidige udskydelse af indbetaling på moms og a-skat får lov til at udløbe 1. februar 2010 uden nogen udfasning. Hans Skov Christensen har fat i det rigtige. VK-regeringen burde have forlænget udskydelsen af indbetaling af moms og a-skat. Det ville lette likviditet, hvor der rent faktisk er økonomisk aktivitetet. Det ville være meget bedre at lette likviditeten på denne måde end at spille hasard med skatteborgernes penge i risikable projekter. Derudover burde VK-regeringen kigge på rente- og aktieafkastbeskatning her i landet og gøre det mere attraktivt for borgere og virksomheder at spare op og investere. Det ville passe bedre til en såkaldt borgerlig regering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar