fredag den 14. august 2009

Levetid, fedme og sundhedsvæsenet

Kritikere af det amerikanske sundhedssystem hæfter sig ofte ved, at middellevetid og spædbørnsdødeligheden er hhv. kortere og højere end i andre OECD-lande, der bruger færre ressourcer end USA på sundhedsvæsenet. Dette bruges som forklaring på, at sundhedsvæsenet i USA ikke fungere optimalt.

Det er diskutabelt om mål som middellevetid og spædbørnsdødelighed er gode mål for sundhedsvæsenets overordnede produktivitet. Lang levetid er naturligvis et udtryk for sundhed. Men produktionen af sundhed og levetid afhænger af andre input end det, som sundhedsvæsenet bidrager med. Andre input er relateret til individernes livsstil, eksempelvis rygning, alkoholvaner, ernæring, motion og stress. Formentlig har disse faktorer større betydning sundhed og middellevetid end forebyggelse og behandling leveret af sundhedsvæsenet.

Professor Greg Mankiw havde tidligere på måneden et indlæg på sin blog om emnet, hvor han bl. a. påpeger, at andelen af stærkt overvægtige amerikanere (dvs. personer med Body Mass Index over 30) er langt højere i USA end andre lande for både mænd og kvinder. For mænd er andelen 31,7 %, mens det tilsvarende for Canada er 17,0 %. USA har tilsvarende en højere forekomst af diabetes, som er en typisk følgesygdom til stærkt overvægt. Overvægt og diabetes er en stærkt medvirkende årsager til den kortere levetid i USA. Kortere levetid kan ikke tilskrives det amerikanske sundhedsvæsen.

Tilsvarende har USA en højere forekomst af graviditeter blandt teenagere, hvilket medfører højere risiko for komplikationer og spædbørnsdødelighed. Det har heller ikke meget med sundhedsvæsenet at gøre. Se i øvrigt Greg Mankiws artikel i New York Times (04/11/07).

Professor Gary Becker gør samme observation på sin blog. Hvis man i modsætning til middellevetiden ser på overlevelsen efter sygdom, eksempelvis kræft diagnoser, tegner der sig et andet billede:
"Preston and Hu show that this more aggressive detection and treatment were apparently effective in producing a better bottom line since death rates from breast and prostate cancer declined during the past 20 by much more in the US than in 15 comparison countries of Europe and Japan. US death rate rates from prostate cancer went from about 7% above those of the comparison countries in
1990 to over 20 % below the average of these other countries in recent years, or almost a 30% greater fall in US rates. American death rates from breast cancer declined from about 10% above the average of these other countries in 1990 to slightly lower".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar