"While there are signs that the economy is improving, there is still work that must be done in order to build the foundation for long-term economic stability. We must act now to restore confidence in the integrity of our financial system. Secretary Timothy Geithner believes it is imperative that we build a new foundation for financial regulation and supervision that is simpler and more effectively enforced, that protects consumers and investors, that rewards innovation and is able to adapt and evolve with changes in the financial market."
Der er ikke lagt op til nye reguleringstiltag oveni hvad administrationen allerede har foreslået: Højere kapitalreservekrav til bankerne, mere intensiv overvågning af bankerne, udvidedede beføjelser til The Federal Reserve (som får mulighed for at fisionere banker og finansielle institutioner), regulering af cheflønninger, obligationer, hedge funds, rating agencies og derivater.
Men finansministeriet forsvarer reguleringstiltagene og slår et slag for den nye regulerende myndighed, The Consumer Financial Protection Agency, der ellers ser ud til at få en svær gang i Kongressen. Det er en ny myndighed, som skal regulerere renter og gebyrer på kreditkort, regulere boliglån, fastsætte standarder for lån og tvinge banker til at tilbyde disse produkter til kunderne. Myndigheden får som alle andre en hærskare af bureaukrater, som kan bryde ind i enhver finansiel virksomhed, kræve indsigt med firmaets praksis og udstede ordre om, hvordan virkomheden skal indrette sig.
Ikke overraskende hævder finansministeriet, at denne omfattende regulering vil forhindre nye finanskriser! Det hævdes endvidere, at stimuleringspakken, The American Recovery and Reinvestment Act, vil øge bruttonationalproduktet med 3 %. Så med Obama administrationens interventionistiske politik skulle USA være på rette vej og rustet mod nye kriser.
Nu er (finans)krisen primært et resultat af en alt for lempelig pengepolitik. En øget "beskyttelse" af forbrugerne eller en mere intensiv overvågning af bankerne vil ikke forhindre, at centralbanken igen lader seddelpressen køre, pumper penge ud i økonomien og skaber bobler på eksempelvis bolig- og aktiemarkeder. Der er absolut intet i lovgivningen, som beskytter forbrugere eller virksomheder imod denne fejlslagne politik. Intet.
Men det var nok beskyttelse mod lempelig pengepolitik, som der var behov for. De sidste 9-12 måneder har The Federal Reserve lempet pengepolitikken og pumpet penge ud i økonomien i hidtil uset omfang. Så vi står over for nye bobler, hvis ikke The Federal Reserve får neutraliseret denne ekspansion.
Det er fornuftigt, at Obama administrationen ønsker finansiel stabilitet. Hvem vil ikke gerne have finansiel stabilitet? Finansiel stabilitet forudsætter, at centralbanken er tæmmet, så seddelpressen ikke løber løbsk, men der er ingen initiativer i USA, som skal sikre dette. Obama og hans økonomiske teams behandler symptomerne og ikke den underliggende sygdom med deres reguleringstiltag. Det er dømt til at fejle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar