Når præsident Barack Obama lover amerikanerne, at de kan få en sundhedsreform, hvor flere får sygesikring, ingen vil miste valgfrihed og det ikke vil koste flere penge, er svaret ofte, at der skal satses mere på forebyggelse. Der lyder rigtigt, men realiteten er, at der ikke er noget af spare ved øget forebyggelse. Tværtimod. Det konkluderede Congressional Budget Offices direktør Douglas W. Elmendorf, på sin blog i går.
Samme konklusion fremgår af publikationer baseret på videnskabelige undersøgelser. Joshua T. Cohen, Peter J. Neumann and Milton C. Weinstein havde eksempelvis en artikel i New England Journal of Medicine (14/02/08) om samme emne, hvor de gav en oversigt over forebyggende behandlinger og indgreb, som viste at kun et fåtal medførte besparelser. Det er ikke det samme som at sige, at forebyggende behandling ikke betaler sig. Tværtimod. Mange forebyggende tiltag har således en relativ lav pris per vundet leveår eller kvalitetsjusterede leveår.
Men det er ikke den mirakelmedicin, der kan hjælpe til at kurrere det store underskud på statsbudgettet og tillade gennemførelsen af udgiftskrævende reformer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar