Poul Høi har en beskrivelse af et af de væsentligste problemer på det amerikanske boligmarked i Berlingske Tidende (9/2). Muligheden for at skride fra hus og boliglån, hvis boligejeren er teknisk insolvent. Det er et af de mange problemer med moralsk hasard, som svækker USA. Noget tilsvarende kan ikke ske i Danmark, hvor låntagerne hæfter personligt for realkreditlån og andre boliglån.
Denne mulighed for at skride fra gælden var sammen ændringer af reglerne for realkreditlån (ingen eller lille udbetaling og afdragsfrihed de første år) under præsident Bill Clinton, der skulle gøre det lettere for minoriteter (altså sorte) at få egen bolig, og den ekspansive pengepolitik i årene 2001-2006, en farlig cocktail, hvor økonomisk relativt dårligt stillede kunne gå ind fra gaden og få udstedt de facto optioner på stigninger i huspriser. Altså, hvis huset stiger i værdi, sælger jeg huset og score forskellen mellem salgsprisen og lånene. Hvis det falder i værdi, skrider jeg og overlader gæld og hus til kreditforeningen.
Det væsentligste problem ved at gå fra gælden er, at man bliver registreret som dårlig betaler. Det manglende vel bare. Men efter et par år, kan man slippe af med denne registrering. Så det kan vel næppe overraske nogen, at Fannie Mae og Freddie Mac, de (halv eller efterhånden hel-)offentlige realkreditinstitutter, der står for hovedparten af realkreditlån i USA, er i alvorlige økonomiske vanskeligheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar