Præsident Barack Obama vil anvende amerikanske borgere (fremtidige) skattekroner på at skabe grønne jobs i amerikansk økonomi. Det slog Obama til lyd for i sidste uge i hans State of the Union og det er en del af budgettet for 2011. Obama vil have, at amerikanere skal lære af de europæiske erfaringer og overhale Europa, når det gælder skabelsen af grønne jobs.
WSJ (1/2) har kigget på de tyske og spanske erfaringer med at skabe grønne jobs. Det giver røde tale på bundlinjen. Ikke alene er sol- og vindenergi med til at øge omkostningerne forbrugerne. Men jobbene koster også samfundet. I Tyskland har man beregnet, at prisen for grønne job er 1,3 mill. kr., mens prisen i Spanien er helt oppe på 6,0 mill. kr. Der er altså røde tal på bundlinjen.
Det viser, at det er en dårlig ide, når politikere forsøger at udvælge fremtidens vinderindustrier med skatteborgernes midler som indsats. Statsstøtte til virksomheder, som udvikler "grønne" produkter eller skaber "grønne" jobs, er også en dårlig. Hvis regeringen endelig skulle blande for at beskytte miljøet eller klimaet, bør det ske ved afgifter, som pålægges alle. Så kan politikerne trygt overlade det til markedet at sørge for en hensigtsmæssig fordeling af ressourcerne.
VK-regeringen kunne også lære af erfaringerne i Tyskland og Spanien. Regeringen støtter skabelsen af "grønne" jobs i Danmark med direkte og indirekte statsstøtte. Det er afsat milliardbeløb på finansloven til energi- miljøindustrien, ligesom danskerne gennem en planøkonomisk energipolitik er tvunget til at subsidiere elproduktion fra vindmøller. Det er også her en kostbar affære for skatteyderne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar