EU-landene vedtog i 1997 den såkaldte Væksts- og Stabilitetspagt i forbindelse med introduktionen af Euroen. Pagtens formål er som bekendt at undgå uforholdsmæssigt store budgetunderskud i EU-landene, dvs. årlige budgetunderskud over 3% og statsgæld på mere end 60% af bruttonationalproduktet. Men pagten er naturligvis ikke meget værd, hvis andre medlemslandene, EU eller de finansielle markeder ikke kan regne med, at de officielle statistiske opgørelser over budgetunderskud og statsgæld viser et retsvisende billede.
Det er langt fra tilfældet. Selvom EU har harmoniseret opgørelsesmetoden, er kreativiteten i medlemslandene stor. Kreativ bogføring spillede således en afgørende rolle for at Grækenland overhovedet fik lov til at komme med i Euroen. Grækenland har også siden 1997 haft en praksis, som har forsøgt at skjule skjule størrelsen af budgetunderskuddet. Det er sket ved enten af holde udgifter helt uden for (forsvarsbudgettet er hemmeligt og skal derfor ikke tælles med, argumenterede de kreative grækere) eller ved skabe kunstige indtægter gennem frasalg af ejendomme, indtægter fra forskellige aktiver mv.
Grækenland er et ekstremt eksempel. Men Grækenland er ikke det eneste land, som har udøvet kreativ bogføring og frasalg af aktiver for at pynte på budgetterne. Det samme har Portugal, Frankrig og selv Tyskland, som man kan læse i WSJ (22/2).
Det er grotesk, at ministre og politikere på denne måde straffrit kan begå handlinger, som i den private sektor ville være den stensikre vej til nærmeste fængselscelle. Det minder lidt for meget om Enrons bogføringspraksis, det som foregår i Athen og andre europæiske hovedstæder. Det er et stort problem, at alle lande på kort sigt kan drage fordel af snyde andre lande. Men på langt sigt bliver kommer alle lande til at tabe, når markeder mister tilliden, kræver risikotillæg for at låne ud til euro-lande og større offentlig gældsætning fortrænger private investeringer, som kunne skabe vækst i økonomierne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar