Den Europæiske Centralbank (ECB) har offentliggjort et arbejdspapir om finanskrisens indflydelse på risikopræmien, som nogle lande (Grækenland, Spanien og andre PIIGS-lande) må betale i form af en højere effektiv rente på statsobligationer. Papiret er skrevet af Ludger Schuknecht og Guido Wolswijk fra ECB samt Juergen von Hagen fra Universitetet i Bonn.
Forfatterne konkluderer, at det grundlæggende er rigtigt at lade markedets vurdere risikoen for, at enkelte medlemslande i EU ikke kan tilbagebetale statsgælden og en god metode til at disciplinere finanspolitikken i lande, som ikke har styr på de offentlige budgetter. Og denne konklusion holder både i normale tider og specielt i krisetider. Endvidere skriver økonomerne, at der er "little justification for the claim that governments faced with high risk premiums during the crisis deserve the solidarity of other governments in the euro area".
Det er vanskeligt at være uenighed med forfatterne. Set fra et økonomisk synsvinkel er det ren galimatias, hvis medlemslande med (relativ) orden i økonomien skal støtte medlemslande med uorden i økonomien. Altså at Tyskland skulle subsidiere Grækenland.
Man må håbe, at regeringerne i de europæiske hovedstæder læser dette notat, og at det fører til, at de dropper planerne om at hjælpe Grækenland til at optage billigere lån. Det er grækerne selv, der har skabt deres voldsomme budgetunderskud og statsgæld gennem manglende mådehold, kreativ bogføringen og fravær af budgetdisplicin.
En af mine kollegaer, der kommer fra Grækenland, beskrev forleden hvad han betegner som den græske indstilling til penge og forbrug. En græker vil, sagde han, forbruge de penge, han har, så hurtig så muligt. Hvis han har få penge, inviterer han den nærmeste familie på middag. Hvis han har mange penge, inviterer han alle vennerne. Hellere bruge pengene i dag, så er man sikker på, at man får noget ud af dem. Og der skelnes ikke rigtigt mellem om der er tjente eller lånte penge. Det måske at sætte tingene på spidsen, men Grækenland har en af EU's laveste opsparingskvoter for private husholdninger. Og det offentlige budget er i endnu værre stand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar