torsdag den 22. april 2010

Konsolidering af den offentlige økonomi i Danmark: VK-regeringens små ambitioner

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Lene Espersen har fremlagt en plan for konsolidering af den offentlige økonomi. Planen indebærer, at de offentlige udgifter skal holdes i ro frem til 2013. Regeringen vil dog bruge 10 mia. kr. mere på sundhed, uddannelse og "svage grupper", hvorfor regeringen vil gennemføre besparelser på andre områder. Staten skal bidrage med 60% og kommunerne 40% af besparelserne. VK-regeringen har gennemgået statens budget med en "tættekam" og kan ikke mere 4,2 mia. kr.! Helt ærlig, det er jo småbeløb, vi taler. Statens budget er på 655 mia. kr., så besparelsen er ikke mere end 0,6%! Sølle 6 promille! Det er nærmest til grin.

Det er ærgeligt, at VK-regeringen med den nye statsminister ikke har større ambitioner, når det gælder nedbringelsen af de (alt for høje) offentlige udgifter. De tidligere VK-regeringer har siden "systemskiftet" i 2001 ladet de offentlige udgifter udvikle sig mere eller mindre ukontrolleret. De offenlige udgifter har derfor aldrig været større end de er under VK-regeringen. Finansminister Claus Hjort Frederiksen praller endda ad dette og fremstiller det som en bedrift:
"Udgifterne til det offentlige har aldrig været større, og antallet af offentligt ansatte har aldrig været højere".
Og forsikre, at der ikke bliver tale om nedskæringer i verdens største offentlige sektor:
"Nulvækst vil sige, at der er samme antal ansatte og mulighed for at købe de samme varer som i dag. For det offentlige under et er der altså ikke tale om besparelser eller nedskæringer."
En borgerlig regering burde faktsk have reduceret den offentlige sektors størrelse i årene med økonomisk opsving, men i stedet forsøgte man at bilde vælgerne ind, at Danmark kunne "købe hele verden", hvilket var en opskrift på øget offentligt forbrug. VK-regeringens vækst i det offentlige forbrug overgik derfor 2010-planen, som blev lavet af SR-regeringen.

Det strukturelle underskud i offentlige udgifter (underskuddet renset for konjunkturudsving) cirka 31 mia. kr., så planen om nulvækst i det offentlige forbrug er hele ikke i det perspektiv særlig ambitiøs. Slet ikke, når man sammenligner med Poul Schlüters regeringer, der i perioder formåede at reducere udgiftern, som påvist af CEPOS.

Nationalbankdirektør Nils Bernsteirn betvivler, at VK-regeringen overhovedet kan nå målet om nulvækst i det offentlige udgifter ligesom hovedparten af landets økonomer.

Det er derfor ikke overraskende, at VK-regeringen klarer sig skidt i meningsmålingerne. Det har nok mere med manglen på borgerlig liberal økonomisk politik end med ministrenes rejseaktivitet eller mangel på samme. It's the economy, stupid. Størrelsen af den offentlige sektor, skattetrykket og fordelingen mellem offentlig og privat betyder noget for borgerlige vælgere. Og udsigterne er ikke gode. Det massive underskud på statsbudgettet efterlader en regning, som skattebetalerne på et eller andet tidspunkt skal betale.

Så hvorfor skulle borgerlige vælgere egentlig ville stemme på en VK-regeringen, når den konsekvent har forsøgt at overgå Socialdemokratiet i de sidste 10 år? Strategien var at prøve at forudse, hvad Socialdemokraterne ville foreslå, og så forsøge overgå dem. Tidligere var Venstre i mindste Socialdemokratiet minus 10%, nu er det snarere Socialdemokratiet plus 10%. Hvilken troværdighed har VK-regeringen, når det efter 8 år med overforbrug kommer og lover mådehold og nulvækst?

Politisk kommentar Jarl Cordua skriver om regeingens plan, at den er gået i offensiven for at vinde de borgerligere vælgere tilbage. Regeringen vil vinde på økonomisk ansvarlighed, mener Cordua. Oppositionen vil fremlægge et forslag, som indebærer højere offentlige udgifter. Det kommende valg bliver derfor et valg mellem en regering, der lover nulvækst i de offentlige udgifter, og en regering, der vil øge de udgifter.

Cordua har ret i, at valget nok kommer til at handle om økonomi. Men det bliver ikke et valg mellem ansvarlighed og uansvarlighed. Det bliver et valg med Socialdemokratiet Plus og Socialdemokratiet Ekstra Large. Man kan måske sige, at det borgerlige liberale vælgere bliver et valg om, hvem der er mindst uansvarlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar