Skatterne er på vej op i USA. I 2013 bliver kapitalgevinstskatten øget fra 20% til 23,8% for personer med indtægter over 200.000 USD og familier med indtægter på over 250.000 USD. Det er en del af finansieringen af sundhedsreformen.
Indkomstskatten vil også stige for denne gruppe på cirka 2% af den amerikanske befolkning. Den højeste marginalskat på indkomst stiger fra 35% til 39.6%, også for personer med indtægter over 200.000 USD og familier med indtægter over 250.000 USD. Det er udløbet af en skattelettelse, som præsident George W. Bush fik gennemført, som præsident Barack Obama ikke vil forlænge.
Men spørgsmålet er, hvad der bliver det næste skridt på skattefronten. USA har et massivt (græsk) underkud på statsbudgettet og der er ikke udsigt til forbedring i de næste 10 år eller mere. Snarere tværtimod. Budgetsituationen vil blive forringet i takt med, at flere og flere ældre gør krav på pension og sundhedsydelser. Underskuddet er så stort, at man næppe kan nøjes med at kræve mere ind i skat fra de højest lønnede. Så mon ikke Obama kommer til at gøre som George Bush senior - at bryde et valgløftet ("Read my lips - No new taxes") og hæve skatter for middelklassen i USA?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar