Rationering af behandlinger i ObamaCare

Det har ikke stået klart, hvordan sundhedsreformen i USA vil dæmpe væksten i sundhedsudgifterne. At bremse udgifterne kræver rationering eller prioritering, hvilket det amerikanske sundhedsvæsen har været fritaget for. Hovedsageligt fordi hverken patienter eller behandlere har stærke incitamenter til at fravælge behandlinger. Ikke engang når der er tale om behandlinger med tvivlsom effekt.

NYT (6/4) havde tidligere på ugen en artikel om den kommende rationering i ObamaCare. Sundhedsreformen ændre ikke ved forsikringstagernes incitamenter, men reformen indebærer alligevel en række tiltag, som kan medvirke til at dæmpe væksten. Det vil ske ved at skabe bedre information om virkningsløse eller tvivlsomme behandlinger.

Initiativerne omfatter:

• Medicare Innovation Center: Gruppe, som skal sammenligne omkostningseffektiviteten af forskellige behandlinger
• Medicare Oversight Board: Dette organ får beføjelser til at bestemme betalingen for læge- og hospitalsydelser.
• Patient Centered Health Research: Denne gruppe vil få et budget på 600 millioner USD til patientfokuseret sundhedsforskning, som skal øge viden om, hvad der virker og ikke virker blandt mange nye behandlinger
• Krav om bedre information til patienter: Sundhedsreformen indebærer, at Medicare og andre de offentlige institutioner medvirker til at forbedre informationen til patienter om fordele og ulemper ved behandling og diagnostik.

Det er vel Obama administrationens forventning, at man gennem bedre information kan eliminere behandlinger, som ikke virker, eller som har begrænset værdi, og at øget patientinformation i sig selv vil mindske efterspørgslen. Sådan initiativerne vil ikke ende med rationering. Men hvad nu hvis befolkningen efterspørger behandlinger, som eksperterne eller myndighederne ikke finder værdifulde? Vil Medicare fortsat yde tilskud til sådanne behandlinger? Eller vil Medicare begrænse eller fjerne tilskuddet?