Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen udtalte tidligere på ugen, at privatiseringen af TDC og Københavns Lufthavn var en fejltagelse. Staten skal ikke privatisere infrastrukturen, da det ikke er sikkert, at private virksomheder har sammenfaldende interesser med staten, sagde Mikkelsen. Udenrigsminister Lene Espersen fulgte trop med en udtalelse om, at privatisering af infrastruktur, energi og telenet kan skade landets sikkerhed.
Ligesom politisk kommentator Jarl Cordua (og mange andre borgerlige) var jeg lige ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste disse indlæg. Ikke alene er det egentlig VK-regeringens politik, at statens aktiebeholdning skal gennemgåes med henblik på frasalg. Det har været planen, at ekspempelvis DONG, DSB og Post Danmark skulle gøres klar til salg. Så de konservative undsiger reelt VK-regeringens politik. Men vigtigere, så er det svært at forene denne modstand modstand mod privatisering med konservative grundprincipper.
Realiteten er, at det har været småt med privatiseringer under VK-regeringen. Der har ikke været for mange, men for få privatiseringer under den borgerlige regering. De store privatiseringer blev gennemført af SR-regeringen i 1990'erne. Men socialdemokraterne er nu tilsyneladende modstandere af privatisering, hvilket fremgår det af den begejstrede modtagelse, som Mikkelsens udtalelser har vakt i den røde blok.
Nu er bekymring for landet sikkerhed naturligvis en konservativ mærkesag. Men hvorfor kapitalfonde skulle underminiere landets sikkerhed eller interesser, er mig dog en gåde. Staten kan fortsat udøve en betydelig indflydelse gennem regulering eller endnu bedre gennem liberalisering, der udsætter privatiserede virksomheder for konkurrence. Begge dele er tilfældet for TDC og telenettet, der både er underlagt regulering af priser og en betydelig konkurrence fra mobile teleselskaber. Adskillige lande har privatiseret teleselskaber og infrastruktur, og selvom ikke alle privatiseringer har været lige heldige, så er erfaringerne gennemgående gode. Privatisering bidrager til at nedbringe statsgæld, det fører til en mere forbrugerorienteret forretning samt en bedre udnyttelse af ressourcerne i virksomhederne.
Der er efterhånden sået ganske megen tvivl om, hvordan de konservative står. Det har ikke hjulpet med Espersen som formand for de konservative (og her har jeg taget fejl). I Espersens formandstid er der kommet en række udspil og udmeldinger, som konservative vælgere må have svært ved at forholde sig til. Først var det et udspil om at styrke "den danske velfærdsstat". Så kom et skoleudspil, som skulle gøre lærerne "stolte og glade". Så ville partiet have "sund mad til alle" i skolerne. Dernæst kom en oplæg til "frihedsreform" for offentligt ansatte. Herefter angreb Espersen markedet og kapitalismen. Men ikke alle udmeldinger har været kollektivistiske og anti-kapitalistiske. Tidligere på året krævede partiet velfærdsreformer, først og fremmest reform af efterlønnen og konservative vælgere kunne i øjeblikke skimte konservative grundprincipper, men det holdt ikke længe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar