Der er næppe tvivl om, at en moms vil kunne bridage til at lukke det gabende hul i det amerikanske statsbudget, som sidste år androg hele 11% af bruttonationalproduktet. Det er formentlig også bedre end yderligere stigninger i indkomstskatten (udover dem, som er planlagt i forbindelse i sundhedsreformen for højestlønnende borgere). Det er bedre for arbejdsudbud og opsparing uden dog at være den mirakelkur, som Senior Fellow Isabel W. Sawhill fra Brookings Institute hævder i et blogindlæg (7/4). Politisk vil det være lettere for Obama, der har lovet ikke at hæve skatterne for lav- og mellemindkomstgrupperne (selvom en moms faktisk vender den tunge ende nedad).
Men det vil også medvirke til at cementere et højere niveau for de statslige, føderale udgifter, der som bekendt er eksploderet under præsident Georg W. Bush og fortsat sin himmelflugt under præsident Barack Obama. Sawhill foreslår, at momsen kommer, når demokraterne ser mulighederne i nye statslige indtægter:
"As Larry Summers once noted, Republicans don’t like value-added taxes because they are a revenue machine and Democrats don’t like them because they are regressive. We will get a VAT when Democrats realize that they are a revenue machine and Republicans realize that they are regressive".Senior Fellow Daniel J. Mitchell, CATO Institute, advarer imod en forbundsmoms af samme grunde i New York Post (7/4):
"Blocking a VAT may not be sufficient to control the size of government, but it's necessary. Handing Washington a whole new source of revenue would be akin to giving keys to a liquor store to a bunch of alcoholics".Mitchell har en pointe. Han sammenligner udgiftstrykket (de offentlige udgifter i procent af bruttonationalproduktet) i EU (EU-15) og USA før og efter indførelsen af momsen (30,1% mod 28,3%). Før momsen var det stort set det samme. Efter momsens indførelse i EU er skattetrykket steget til 47,1% mod kun 35,3% i USA.
Det store spørgsmål er imidlertid, om den amerikanske befolkning vil akceptere denne markante udvidelse af forbundsregeringen. Eller om et nyt oprør er på vej. Men for politikernes vedkommende er der ingen tvivl om, hvad de vil ifølge Mitchell:
"They want the cash, of course, so they can continue buying votes by spending other people's money".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar