Den græske tragedie fortsat

Det svageste led i Euro-kæden, Grækenland, har nu officielt bedt EU Kommissionen, Den International Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB) om økonomisk hjælp, skriver WSJ (16/4). I weekenden enedes Euro-landenes finansministre om en hjælpepakke, der vil give den græske stat mulighed for at låne op til 30 mia. EUR fra de 15 øvrige Euro-lande (3-årige lån) og 15 mia. EUR fra IMF.

Grækenland vil kunne låne til en rente på omkring 5% fra de øvrige Euro-lande, hvilket er noget lavere end renten på markedet, som er nået op på 6,7-7,3%. Risikopræmien på græske statsobligationer er steget og ligger på over 4% i forhold til Tyskland for lån med 10 års løbetid.

Grækenland er en økonomisk ruin. Landet er plaget af korruption eller systematisk korruption, som premierminister George Papandreou sagde efter sin tiltræden sidste år, hvilket i henhold til en rapport fra Brookings Insittute unddrager statskassen for op mod 8% af bruttonationalproduktet, som beskrevet i WSJ (16/4). Landet kom kun med i Euroen, fordi regeringen svindlede med de officielle statistikker, så man kunne opfylde kravene for deltagelse. Og så er landet plaget af faldende fødselsrate, markant stigning i antallet af ældre, en socialpolitik der ansporer folk til at trække sig tilbage tidlligere end i resten af EU og i øvrigt arbejde, som påpeget af professor Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske Tidende for et par uger siden (25/3):

"Den græske fødselsrate har været faldende, så der nu kun fødes lidt mere end halvt så mange børn, som der skal til for at opretholde befolkningens størrelse, og med den konsekvens at grækernes gennemsnitsalder har været støt stigende, så befolknings-andelen på over 65 år er steget fra 11 pct. i 1970 til knap 25 pct. i dag og med udsigt til at nå ca. 33 pct. indenfor de næste fire årtier. Græske politikere har gennem deres socialpolitik samtidig opmuntret grækerne til at arbejde mindre, således at det kun er ca. 40 pct. af de 55-65 årige, der arbejder - mens det er 10 procentpoint flere i EU som gennemsnit og hele 20 procentpoint flere i USA, og konsekvensen er en eksplosion i overførselsindkomsterne. For at dække det har grækerne allerede hævet skatterne markant: Indkomstbeskatningen af gennemsnitslønmodtageren er en af de højeste i Vesten (42 pct.) og højere end både OECD-gennemsnittet (37 pct.) og USA (30 pct.). »Ikke så mærkeligt, at så mange grækere finder det mere profitabelt at trække sig tilbage eller flygte fra skatterne«, som den amerikanske økonom Steven Malanga skrev for nylig".

Det strukturelle underskud på statsbudgettet er så stort, at Grækenland skal nedbringe de offentlige udgifter eller øge skatterne med hvad der svarer til 10% af bruttonational-produktet (BNP). Man må håbe, at EU Kommissionen og IMF kan opstille betingelser for hjælpepakken, der bringer Grækenland ind på et spor, hvor landet er på vej sund og bæredygtig offentlig udgiftspolitik. Der er ingen tvivl om, hvad en sådan politik bør bestå i: Grækerne skal arbejde mere, blive væsentligt længere på arbejdsmarkedet, stikke færre penge under bordet, spare mere op og investere mere i levedygtige erhvervsvirksomhed. Altså kort sagt en kulturrevolution.