The Economist har en artikel i det seneste nummer om Euroen efter Euro-landenes hjælpepakke til Grækenland. Euro-landene kan nok på kort sigt redde Grækenland og banker i Euro-zonen, som har store udlån til den græske regering. Men Grækenland skal igennem en omfattende økonomisk hestekur for ikke at stå med hatten i hånden igen og tigge om nye hjælpepakker.
Men der er også brug for omfattende reformer og nedbringelse af statsunderskuddet blandt de øvrige lande i Euro-zonen med store underskud, som Portugal, Spanien, Italien og Irland (der sammen med Grækenland udgør de såkaldte PIIGS-lande). The Economist skriver, at Euro-landene nok kan redde Grækenland, fordi det er en lille økonomi, men det vil være umuligt at lave en hjælpepakke for Italien eller Spanien. Derfor haster det med strukturreformer. The Economist giver Euro-landene 3 år til at redde Euroen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar