Office of the Actuary, der er et uafhængig del af det amerikanske sundhedsministerium, har udsendt en rapport om konsekvenserne af den amerikanske sundhedsreform. Rapporten forudser, at reformen vil øge antallet af amerikanere med sygesikring med 34 millioner, men også at reformen vil øge de offentlige sundhedsudgifter. Administrationen har ellers hævdet, at reformen vil sænke de offentlige sundhedsudgifterne, som hovedsageligt består af Medicaid and Medicare. Det har hele tiden været administrationens målsætning både at øge de sikrede og sænke udgifterne, men rapporten viser, at dette næppe bliver tilfældet.
Rapporten indeholder ikke meget nyt, men synes at bekræfte en væsentlig del af kritikken af ObamaCare, nemlig at besparelser i Medicare, som skal finansiere en del af reformen, er urealistiske. Reformen tilsigter at ændre priserne for læge- og hospitalsydelser om nogle år, men Office of the Actuary mener, at det urealistisk, fordi det vil vil give store dele af hospitalsvæsenet røde tal på bundlinjen og dermed føre til forringelser.
Reformen blev vedtaget førend denne rapport forelå, fordi Office of the Actuary ikke kunne nå at have rapporten færdig indenfor de frister, som lovgiverne havde opstillet, hvilket blev kritiseret af oppositionen. Ikke overraske har rapporten bragt fornyet liv i debatten om sundhedsreformen i USA.
Læs mere om rapporten på CBS News (23/4) eller The Hill (22/4). Kaiser Health News Blog Watch har en oversigt over reaktionerne. Og den nedtonede første reaktion fra Det hvide Hus her på propaganda bloggen for sundhedsreformen Healthcare.gov (23/4) uden et ord om de stigende udgifter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar