I dag er det så et år siden, at Lehman Brothers indgav konkurs begæring. Det blev startskuddet til finanskrisen med manglende tillid mellem finansielle institutioner og ydeligere aktiekursfald. Indtil Lehman Brothers gik konkurs var der forventninger i markedet om, at regeringen ville træde til og redde institutioner, som er "to big to fail". Denne forventning blev midlertidig ikke indfriet for præcis et år siden og det skabte naturligvis en ny situation i markedet.
I året efter er adskillige finansielle institutioner i USA, England og Europa enten nationaliseret eller også har de modtaget betydelig statsstøtte fra regeringerne. Pengepolitikken er blevet lempet, centralbankerne har pumpet penge ud i økonomierne i hidtil uset omgang og renterne ligger nu på historisk lave niveauer. Endelig har regeringerne i mange lande brugt betydelige summer på ekspansiv finanspolitik og budgetunderskuddene er mange steder ude af kontrol.
Det fleste initiativer, der er taget politisk, er ren symptom-lindring. De underliggende årsager til op- og nedturen er fortsat ikke under kontrol. Boligboblen er ligesom tidligere bobler forårsaget af en alt for ekspansiv pengepolitik, som sendte billige penge i omløb, gjorde det let at låne og sendte kurserne på aktier og boligpriserne i vejret. Dette ophørte for 2 år siden og satte gang en en nødvendig oprydningsproces i økonomien, hvor usunde investeringer blev afviklet, ofte med tab til banker og finansielle institutioner.
Det var rigtigt at lave Lehman Brothers gå konkurs. Flere banker, finansielle institutioner og virksomheder, som har fået lov til at overleve med statsstøtte, burde også været gået konkurs eller overtaget af afviklingsselskaber. Det er usund politik, at regeringen har spændt en sikkerhedsnet ud under finansielle institutioner, som er "to big to fail". Denne indirekte statsstøtte vil gøre lettere for disse finansielle institutioner at tiltrække indlån, vokse og det vil føre til uønsket koncentation og risikotagning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar