Lars Hvidberg havde i forgårs (31.8) en klumme på Berlingske Tidende om fuldkornskapitalisten John Mackey fra Whole Foods, der som tidligere omtalt her på bloggen har kritiseret den sundhedsreform i WSJ, som præsident Barack Obama forsøger at få gennemført.
Hvidberg beskriver i morsomme vendinger, hvordan kunderne i Whole Foods er "blåøjede unge, der shopper miljørigtigt iført klip-klappere og yogamåtter, mens de til daglig kæmper for verdensfred og statslige velfærdsprogrammer". Nu truer en boykot mod Whole Foods, fordi lederen har tilladt sig at kritisere kundernes store idol og komme med politisk ukorrekte udtalelser.
På sin egen blog, henviser Hvidberg til en debat mellem John Mackey, professor Milton Friedman og T.J. Rodgers, adm. direktør for Cypress Semiconductor, som Reason online bragte i oktober 2005 om virksomheders sociale ansvar, Corporate Social Responsibility. Det er underholdende indlæg fra 3 liberalister, som grundlæggende er enige i det frie markeds overlegenhed.
Udgangspunktet er et indlæg, som Friedman skrev i 1970 i The New York Times Magazine under overskriften ”The Social Responsibility of Business Is to Increase Its Profits”. Heri skriver Friedman, at forretningsfolk, der taler for Corporate Social Responsibility, prædiker ”pure and unadulterated socialism. Businessmen who talk this way are unwitting puppets of the intellectual forces that have been undermining the basis of a free society these past decades”.
Mackey er uenig i dette synspunkt. Han er kapitalist og har grundlagt et firma med en idealistisk vision og mener, at firmaet skal tjene alle det stakeholders (investorer, kunder, medarbejdere, leverandører og lokalsamfund), ikke kun maksimere profitten til ejerne. Det er en interessant udveksling, men jeg må nok give Friedman ret i, at Mackey langt hen af vejen blot gør, hvad der tjener virksomheden og dens profitmaksimering. Som Mackey skriver i sin afslutning:
“The ideas I'm articulating result in a more robust business model than the profit-maximization model that it competes against, because they encourage and tap into more powerful motivations than self-interest alone. These ideas will triumph over time, not by persuading intellectuals and economists through argument but by winning the competitive test of the marketplace. Someday businesses like Whole Foods, which adhere to a stakeholder model of deeper business purpose, will dominate the economic landscape. Wait and see.?”
Nu kan det ikke lade sig gøre for stakeholder model at vinde og dominere det økonomiske landskab uden at disse virksomheder er mere profitable end andre. Hele ideen i markedet er, at det uprofitable virksomheder går til grunde, enten gennem konkurser eller overtagelser. Mackey argumenterer for, at den idealistiske virksomhedsmodel er bedre til at skabe resultater, som medarbejdere, kunder, leverandører, lokalsamfund og investorer. Denne model skaber altså mere profit. Men er det så ikke også profitmaksimerende?
Det bekræfter, hvad jeg generelt mener er tilfældet, at virksomheder hævder at bedrive Corporate Social Responsibility: I virkeligheden gør de blot, hvad der er forretningsmæssigt fornuftigt og så udstiller de deres handlinger som socialt ansvarlige for at forbedre deres omdømme.
Mackeys angreb på Obamas sundhedspolitik er derimod ægte corporate social responsibility. Dette gavner nemlig åbenbart ikke omsætningen og profitten i Whole Foods. Men det har positive effekter for det amerikanske samfund, når en adm. direktør for en succesrig virksomhed kan vise, at der er en anden og bedre vej til sundhedsreform. Mackeys forslag til sundhedsreform er Obamas overlegent, men mon ikke investorene i Whole Foods nu er sure over uegennyttige udtalelser om Obamas sundhedspolitik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar