Senator Max Baucus, formand for senatets finansudvalg, har fremlagt et forslag til sundhedsreform, som følger præsident Barack Obama hovedprincipper for en reform. Forslaget var omtalt i WSJ og NYT. Reformforslaget vil således gøre det obligatorisk for amerikanere at tegne sygeforsikring, indføre en skat for ikke at tegne forsikring (op til 3.800 USD for en familie), indføre støtteordninger til individer og familier som ikke er berettiget til Medicaid, beskatning af virksomheder og forsikringsselskaber samt regulering af forsikringsselskabernes præmier og forbud mod udelukkelse af patienterne med eksisterende sygdom (pre-existing conditions).
Forslaget har ikke et forslag om en offentlig sygeforsikring, som Obama og demokraterne i Kongressen ønsker, men det foreslår istedet at andelssygekasser skal konkurrere med forsikringsselskaberne på de børser, som oprettes i delstaterne til at formidler forsikring til individer uden arbejdgiverbetalt sygeforsikring. Omkostninger ved forslaget er lavere end tidligere forslag fra andre udvalg i Kongressen. CBO anslår at forslaget vil koste 774 mia. USD.
Forslaget mere moderat end tidligere forslag. Republikanerne i senatet har ikke givet tilslutning til forslaget, men er fortsat i dialog med Baucus, der har været presset til at udsende et forslag nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar