Præsident Barack Obama ligger nu kronisk dårligt i meningsmålingerne (se f. eks. Rasmussen Reports). Det er næppe overraskende, at en præsident, der har siddet mere end 6 måneder, begynder at dykke i meningsmålingerne. Alligevel overrasker hastigheden og graden af utilfredshed med præsidenten nok alligevel de fleste iagttagere. Men næppe Peggy Noonan, der havde en skarp artikel i WSJ (3/9) om Obama-administrations begyndende problemer.
Noonan mener, at administrationen er præget af unge og sejrsikre idealister. Det har utrolig energi, men de er ude af stand til at se, når skyerne trækker sig sammen, fordi de aldrig har oplevet en politisk storm og derfor blot masser på uanfægtet. Dernæst er det et problem, når administrationen fokusere sin energi på sundhedsreformen, (undskyld, Obama, jeg mente naturligvis sundhedsforsikringsreformen), når flertallet af amerikanerne er dybt bekymrede over økonomien og krigen i Afghanistan og slet ikke sundhedssektoren (andet end hvad skade Obama administrationen kan finde på at udrette). Endelig virker Obama og hans folk lidt for kontrollerede og kolde, de er mere til fornuft end følelse, hvilket på længere sigt kan blive det den unge og uerfarne Obama administrations største problem.
Det er næppe tvivl om, at Obama-administrationen er mere ideologisk (venstrorienteret eller "liberal") end de fleste egentlig havde forventet. Noonan har også ret i, at Obama-administrationen er mere arrogant end andre administrationer og dermed har sværere ved at indse, når den er ude af trit med befolkningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar