Obamas plan

Præsident Barack Obama talte tidligere på ugen (8/9) om sin sundhedsforsikringsreform til Kongressen i Washington. Talen var ventet og skulle først være holdt senere, men blev fremrykket p.g.a. stor folkelig modstand mod dele af sundhedsreformen og stor usikkerhed om resten. Talen blev leveret i den såkaldte prime time og var i virkeligheden henvendt til almindelige amerikanere snarere end Kongressen.

Hvis man havde forventet, at Obama ville fremlægge mere detaljerede forslag eller imøde-komme republikanerne med kompromisforslag, må man være svært skuffet. Men Obama tog dog ejerskab til sundhedsreformen og brugte ordene "my plan".

Skåret ind til benet, så er er Obamas "plan" følgende:

1) For amerikanere med sygeforsikring (enten gennem arbejdergiver, Medicare eller Medicaid): Ingen (umiddelbar) ændring. Dog indføres der en række forbud. Det bliver forbudt forsikringsselskaber at nægte at give tilbud om forsikring til borgere med eksisterende sygdom (pre-existing conditions), at ændre dækningen eller hæve policen, hvis vilkårene ændrer sig, at indføje beløbsmæssige grænser for erstat-ningernes størrelse i policerne (for ydelser over et år eller over forsikrings-tagers livstid). Offentlige regulering vil endvidere indføre en øvre grænse for patienternes egenbetaling (og dermed selvrisiko) og tvinge forsikringsselskaberne til at dække flere forebyggende tiltag, eks. helbredstjek, mammografiscreening mv.

2) For amerikanere uden sygeforsikring: Forbundsregeringen vil lave en børs, som formidler forsikringstilbud og pooler forsikringstagere. Ideen med at poole forsikringstagerne er at opnå bedre priser på forsikringerne. Dårligt stillede amerikanere får endvidere et statstilskud (i form af en negativ skat), så de kan betale forsikringen. Private forsikringsselskaber skal kunne tilbyde forsikringspolicer gennem børsen, men Obama ønsker også et tilbud om en offentlig sygesikring. Det er et af de mere kontroversielle forslag. Børsen gennemføres fra 2013. Indtil da vil borgere med eksisterende sygdomme få tilbudt en billig offentlig forsikring.

3) Det bliver obligatorisk for amerikanere at tegne sygeforsikring og obligatorisk for virksomheder (over en vis størrelse) at tegne forsikring for medarbejderne. Hvis borgerne ikke tegner forsikring, skal de betale en bøde (eller sygeskat). Det samme gælder virksomhederne.
Reformen ligner i hovedtræk de tidligere fremsatte hovedprincipper for en sundhedsreform. Underskyld, sundhedsforsikringsreform. Der er ingen større imødekommelser til republikanerne. Eneste lille flig er, at Obama vil afsætte ressourcer, så delstaterne kan eksperimentere lidt med alternativer til domstole ved erstatssager for "lægefejl". Det er langt fra den reform af erstatningssystemet, som republikanerne har været fortaler for og som vil lægge låg over erstatningernes størrelse (som ofte er helt ude af proportioner efter dansk eller europæisk målestok). Erstatningerne øger sundhedsvæsenets udgifter på to måder: Dels gennem høje forsikringspræmier for læger og dels gennem defensiv medicin, altså undersøgelser og diagnostik, som alene har til formål at beskytte læger og hospitaler mod sagsanlæg snarere end at bidrage til noget som helst positivt for patienten. (Men demokraternes største bidragydere til parti- og valgkasserne er disse advokater, så der kommer næppe til at ske noget, der for alvor kan true disse parasitter. Obama brugte taletid på at beskrive, hvordan forsikringsdirektørers høje lønninger og bonusser er med til at fordyre sundhedsvæsenet, men at en flok advokater kan skabe milliardformuer på uproduktive sager gør tilsyneladende intet). Heller ikke på andre punkter imødekom Obama republikanerne.

I princippet er Obamas plan en plan for at afskaffe sygeforsikring i USA. Fremtiden er under ObamaCare er et obligatorisk sygekassesystem, hvor præmierne ikke er aktuarisk bestemt, men snarere kontingenter. Dermed får USA en finansieringssystem, som minder om det, der findes i f.eks. Tyskland, Holland og Schweiz.

Reformen er ikke gratis. Prisen er beregnet til lidt over 900 mia. USD over de næste 10 år. En ikke uvæsentlig del skal finanseres gennem eliminering af "spild" i sundhedsvæsenet. Der skal nedsættes en kommission af eksperter, som skal påvise "common sense best practice". Et andet ord for det er prioritering eller rationering (det er heraf diskussionen om de såkaldte "death panels" kommer. Når modstanderne taler om "death panels er det ikke bogstaveligt, det er i overført betydning, når bureaukraterne træffer afgørelser om, hvad der bør og ikke bør være tilbud i sundhedsvæsenet). Eksperterne skal eliminere over 600 mia. USD i Medicare. Obama lovede, at regeringen vil skære yderligere, hvis ikke udgifterne kommer under kontrol.

I en politisk analyse af talen i WSJ skriver Karl Rove, at der næppe er lagt op til kompromis over midten. Få dage før talen i Kongressen beskyldte Obama på et borgermøde republikanerne for at "lyve" om Obamas forslag og for" ikke at fremlægge alternative forslag". Det er næppe et oplæg til et breddere politisk samarbejde og meget tyder på, at Obama vil forsøge at presse en lov igennem Senatet og Repræsentanternes Hus med spinkelt flertal. Republikanske kongresmedlemmer sad i øvrigt og viftede med deres lovforslag under Obamas tale.