Kronisk budgetunderskud i USA

Congressional Budget Office (CBO) har offentliggjort en prognose for udviklingen i de føderale udgifter og indtægter over de næste 10 år. Prognosen viser, at underskuddet på det amerikanske statsbudget er kronisk. Underskuddet andrager i dag lidt over 9% af bruttonationalproduktet (ja det er rigtigt, det er ligesom i sydeuropæiske lande i PIIGS-gruppen, altså Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien).

Som man kan se på nedenstående figur, så faldt udgifterne i procent af BNP fra midten af 1980'erne og frem til 2001. I samme periode steg indtægterne. Dette skyldes den konservative politik, som blev indledt under præsident Ronald Reagan og fortsat under præsident Bill Clinton med velfærdsreformer. Begge præsidenter samarbejdede i øvrigt med en Kongres, hvor flertallet var i hænderne på "oppositionen". Denne konservative økonomiske politik betød stigende produktivitet, økonomisk vækst og faldende arbejdsløshed over en lang periode.

Under præsident Georg Bush steg de offentlige udgifter igen som % af BNP til trods for republikansk flertal i begge kamre i Kongressen. Bush stod for en såkaldt "compassionate" konservativ (eller socialkonservativ) politik, hvilket åbenbart var (og er) ensbetydende med frikort til at lade de offentlige udgifter eksplodere. Ikke underligt at mange republikanere havde problemer med denne politik (og svært ved at finde deres ben i valgkampen sidste år). Der er også skrevet flere bøger og et hav af indlæg af konservative og libertarianere, som kritiserer Bush-administrationen for at svigte den konservative linje, som blandt startet under Reagan. En kommentar omdøbte "compassionate conservatism" til "big government conservatism", hvilket nok er en temmelig rammende beskrivelse af Bush-administrationens politik.

Politikken med stigende offentlige udgifter og mere regeringsindblanding i alting bliver videreført under præsident Barack Obama, hvis politiske initiativer til dato har bestået i projekter, der øger de offentlige udgifter midlertidigt (stimuleringspakken til 787 mia. USD og dyr redningspakke til bank- og bilindustrien) eller permanent (sundhedsreformen til 900 mia. USD over de næste 10 år). De føderale offentlige udgifters andel af BNP forventes at stige fra ca. 18% i 2000 til omkring 24% i 2020. Og selv om indtægterne når tilbage til niveauet før krisen, er det langt fra nok til at dække til stigende offentlige udgifter iværksat under den såkaldte progressive og liberale "big government" demokrat.