Demokraterne tabte senatsvalget i Massachusetts i går. Scott Brown fik 51,9% af stemmer og Martha Coakley 47,1%. Det er en relativ lille margen, men i betragtning af, at Massachusetts er en demokratisk delstat, er den republikanske valgsejr overbevisende. Ingen republikaner har vundet et sæde i Senatet i Massachusetts siden 1972.
Sundhedsreform, budgetunderskud og arbejdsløshed har været centrale emner i valgkampen. Og det overvejende demokratiske Massachusetts har nu sendt et klart signal til præsident Barack Obama, der i øvrigt kan fejre sit første år som præsident i dag. Vælgerne er utilfredse med sundhedsreformen i den nuværende form, den manglende indsats for at bringe budgetunderskuddet under kontrol og bestræbelserne for at sætte gang i økonomien i gang igen. Vælgerne efterlyser en mere moderat linje fra Obama administrationen og det demokratiske flertal i Kongressen.
Valget giver republikanerne 41 senatorer, som dermed kan blokkere lovgivning i Senatet. Demokraterne overvejer nu mulighederne for sundhedsreformen, som beskrevet i tidligere indlæg her i dag. Ifølge Politico er det mest sandsynlige forløb, at demokraterne sender Senatets version til afstemning i Repræsentanternes Hus. I vedtaget form og med ændringer kan det sendes tilbage til Senatet, som så stemme om ændringsforslagene og vedtage disse med simpelt flertal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar