National Academy of Public Administration og National Research Council of the National Academy of Sciences har udsendt rapporten "Choosing the Nations Fiscal Future". Den beskriver fremtidsudsigterne for forbundsregeringen, som er hastigt stigende gældsætning, hvis ikke der tages initiativ til at øge skatterne eller nedbringe udgifterne gennem reformer.
Årsagen er de voksende offentlige udgifter til Social Security, Medicare og Medicaid. Uden reformer, vil forbundsregeringens udgifter stige fra om 20% til 33% i 2040 og 60% i 2080. Eksperterne forudser denne udvikling, hvis ikke indtægterne stiger eller ydelserne bliver nedsat, og som vil indebærer fortsat stigning i gældsætningen.
Rapporten har beregnet 4 scenarier for udviklingen i de offentlige udgifter og skatter, som er vil holde statsgælden på 60% af bruttonationalproduktet (BNP). Alle scenarier indebærer reduktioner i de offentlige udgifter og stigende indtægter. I det ene scenarie holdes forbundsregeringens andel af BNP på cirka 18-19%, hvilket stiller krav om større besparelser i omtalte programmer. I det andet scenarie vil udgifterne stige markant og nå op på 33-35% af BNP. Det er yderligere to scenarier, som ligger i mellem disse to yderpunkter. Det er værd at bemærke, at alle scenarier kræver besparelser i de offentlige udgifter for at undgå stigende gældsætning i USA.
Rapporen har været 2 år uden vejs og er skrevet af 25 eksperter, der repræsentere forskellige institutter og politiske opfattelser. Læs mere på http://www.ourfiscalfuture.org/.
Director Chris Edwards, Cato Institute, der er medforfatter til rapporten, har skrevet et notat om de fire scenarier, hvor han også diskuterer samspillet mellem skatter og væksten. Rapporten tager ikke højde for den negative effekt på væksten, som stigende skatter og overførselsindkomster har.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar