Byge af ny sundhedsregulering i USA er "stimulus" for lobbyister

Politico (17/3) skriver, at den byge af nye reguleringer, som følger med sundhedsreformen i USA, også er en (ny) "stimuleringspakke" for lobbyister, der også kaldes K street "over there". Årsagen er, at sundhedsreformen indeholder stribevis af bemyndigelser til administrationen, som den er i gang med at udmønte i reguleringer. Alle interessegrupper, industrier og virksomheder, som har noget på spil under udmøntningen, har derfor en klar interesse i at følge, forstå og påvirke dette regeringarbejde. Naturligvis. Så virksomheder, der beskæftiger sig professionelt med lobbyisme og public affairs, har oprustet på dette område og nyder godt af den øgede efterspørgsel på dette område. Igen.

Den nye regulering kommer til at omfatte alt fra dækning (hvad er inkluderet i de nye sygeforsikrings-kontrakter) til mere og specifikke regler for enkelte aktører i sundhedsindustrien. Der vil naturligvis være et enormt (og asymmetrisk) pres på regeringen for at få mest muligt inkluderet i dækningen, ligesom industrier eller udbydere vil forsøge at få reguleringen udmøntet, så de kan opnå et højere afkast. Det kan for eksempel ske ved få reguleringen udformet, så den stiller så tilpas høje krav, at kun få udbyderne selv kan opfylde kravene. Kunsten for virksomheder og interessegrupper er at pakke sådanne forslag ind og sælge dem til Obama administrationen, så det fremstår som en naturlig del af deres politik. Det er kernekompetencen for en god lobbyist.

Implementering af sundhedsreformen er blot den anden "stimulering", som præsident Barack Obama har givet lobbyisterne. Den første kom med de store lovgivningsinitiativer i de første 2 år: Stimuleringspakken, sundhedsreformen og reformen af finanssektoren. For lobbyister var alle tre initiativer en gave. Stimuleringspakken var nok kortvarig, da den blev vedtaget efter kun et par måneder, men til gengæld var den udsædvanlig. Det er ikke så tit, at en regering står med 800 mia. USD, som den gerne vil bruge og efterlyser ideer til, hvad pengene kan bruges til. Der er næppe en lobbyist i Washington D.C., som ikke har fået et par linjer med i stimuleringspakken. De 2 reformer gav til gengæld fast arbejde for lobbyister i mere end 18 måneder.

Dette er naturligvis en utilsigtet virkning af at flytte større dele af tilværelsen ind i det politiske system. Når beslutninger bliver kollektive i demokratisk system, vil flere og flere ressourcer blive brugt på at påvirke de politiske beslutninger. Så det er ikke overraskende, at flere ressourcer bliver brugt på lobbyisme i USA end tidligere. Obama er som en "progressiv" præsident og politiker tilhænger større regeringsindblanding i økonomien. Han vil med en synlig hånd dirigirere udviklingen i store dele af den amerikanske økonomi, så lobbyister har sandelig gyldne tider i hans embedsperiode.

ObamaCares basispakke: Smal eller bred?

Præsident Barack Obama og hans administration er gået i gang med at definere, hvilke sundhedsydelser, der skal være i de sygeforsikringer, som individer selv køber og får gennem mindre arbejdsgivere efter 2014, skriver Kaiser Health News (10/1). Denne regulering vil få betydning for millioner af amerikanere.

Dette er selvsagt en vanskelig opgave, hvor administrationen balancerer mellem at give forholdsvis bred dækning på den ene side og sikre en forholdsvis acceptabel pris på forsikringen på den anden side. Desto flere ydelser, som forsikringen skal omfatte, desto dyrere bliver forskringspolicerne. Bliver forsikringen for dyr, vil borgerne afholde sig fra at købe dækning (eller vente med at tegne forsikring til szgdommen er indtruffet og betale skatten for ikke at have tegnet sygeforsikring istedet).

Det kan også forventes, at Obama administrationen vil blive belejret af lobbyister, der gerne vil have deres sundhedstilbud eller behandling med i denne basispakke. Interesse-organisationer for behandlere, producenter og patienter har haft stor succes med at påvirke dækningen i sygeforsikringer i enkelte delstater, hvilket har bidraget til at øge præmierne, skabe store forskellige i præmier mellem delstater og reducere antallet personer med sygeforsikring. Selvom administrationen har bedt et uafhængigt panel komme med anbefalinger til dækningen i ObamaCare, vil jeg godt vove den forudsigelse, at dækningen bliver ganske bred. Der er en klar asymmetri i prressionsgruppepresset til fordel for udvidet dækning.

På det private marked for arbejdsgiverbetalte sygeforsikringer (for store de virksomheder, som ikke er underlagt regulering i delstaterne), er det op til arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne at aftale dækningen. Typisk dækker forsikringen kun behandling, som er medicinsk begrundet, mens kosmetiske operationer næsten aldrig er dækket og fedmeoperationer, fertilitetsbehandling og eksperimentielle behandlinger ofte ikke er dækket. Men i mange delstater stiller delstaten altså krav om, at sygeforsikring solgt til privatpersoner i staten dækker disse ydelser sammen med alt fra tandlæge, akupunktur, massageterapi til præstekonsultationer.

Obamanomics i sundhedsreformen

Forleden omtalte jeg en ny bog, "Obamanomics", af Timothy P. Carney, som omhandler store virksomheders indflydelse på lovgivningen under præsident Barack Obama. CATO Podcast (se nedenfor) bragte for et par uger siden et interview med Carney (14/1). I interviewet beskriver Carney, hvordan store virksomheder har fået indflydelse på sundhedsreformen og tobaksgiganten Philip Morrison har fået en ny regulering af tobak.

Forsikringsselskaberne er ofte skydeskive, når Obamas kritisere nuværende forhold i sundhedssektoren,, men Carney visre, at lobbyister fra forsikringsindustrien har opnået betydelige indrømmelser fra Obama administration i det sidste år. Præsidentkandidat Obama var modstander af at gøre sygeforsikring obligatorisk for borgerne. I debatter med modkandidat Hillary Clinton var dette ofte et tema. Obama ville ikke tvinge borgerne til at forsikre sig, mens Clinton ville. Obama ville i stedet gennem statsstøtte til borgere og tilbud om en billig offentlig sygeforsikring (the public option) gøre det muligt for alle at tegne en sygeforsikring.

I dag har Obama droppet den offentlige sygeforsikring og sundhedsreformen indeholder et krav om, at alle borgere skal forsikre sig. Hvem mon klapper i hænderne over en lov, der tvinger borgerne til at købe deres produkt? Forsikringsindustrien, naturligvis. En række aftaler er indgået med store virksomheder, som giver virksomhederne fordele og samtidig har virksomhederne forpligtet sig til at propagandere for Obamas politik.

Carney har også en anden historie fra tobaksindustrien, som viser, at Philip Morrison efter 10 års kamp har haft held til at få Obama til at indføre en ny regulering, som i realiteten blot beskytter tobaksgigantens markedsandel på 50%. Omkostninger ved at leve op til den nye regulering er nemlig så høje, at det udgør en markedsbarriere. Og det er i forvejen forbudt at reklamere, så nye firmaer har i realiteten ingen chance for at trænge.

Lobbyisme kan altså betale sig. Bogen handler om virksomhederne og lobbyisters indflydelse under Obama, men bogen kunne være skrevet om enhver præsident, hvilket Carney også selv mener. Men det er sjældent at se en politiker, hvor der er så stor afstand mellem ord og handling, som tilfældet er med Obama. I valgkampen lovede Obama igen og igen, at han ville "change the culture of corruption".

Obamanomics: How Barack Obama Is Bankrupting You and Enriching His Wall Street Friends, Corporate Lobbyists, and Union Bosses

Timothy P. Carney har udgivet bogen "Obamanomics", som handler om virksomheders indflydelse på de love og reguleringer, som præsident Barack Obama og demokraterne har eller forsøger at få gennemført. Cato har i forbindelse med udgivelsen holdt en lanceringsmøde (se nedenstående video). Udover Carney, der er redaktør ved Washington Examiner, er der kommentarer fra professor Uwe Reinhardt, Princeton University og columnist Ross Douthat, New York Times. Moderator er direktør Michael F. Cannon, Cato Institute.

Waxman spørger Obama om korridoraftaler om sundhedsreformen

Repræsentant Henry Waxman (D) har sammen med republikanere fra Energi og Handelsudvalget i Repræsentanternes Hus bedt præsident Barack Obama om en liste over alle aftaler, som præsidenten eller administrationen har indgået med interessegrupper om sundhedsreform, skriver The Christian Science Monitor (27/1). Herudover skal Obama lave en liste over alle møder og korrespondance med interesseorganisationer om sundhedsreformen. Politikerne ønsker at kende eventuelle korridoraftaler lavet med læger, sygeplejersker, hospitaler, forsikringsselskaber eller industrien og hvad interessegrupper har fået ud af det.

Amerikanske banker modtager hjælp fra regeringen og bruger pengene på lobbyisme

David Boaz fra Cato Institute har en kommentar på blog om lobbyisme fra virksomheder, at modtager offentlig støtte. Der er forargelse i blogsfæren over at banker (eksempelvis her), som har modtaget 700 milliarder USD i støtte (og som egentlig burde været lukket pga. deres inkompetence), lobbyer for mere og måske bruger støttekronerne på det. Men Boaz konstatere, at det er reglen snarere end undtagelsen! David Boaz har nævner et par eksempler og har et gode kildehenvisninger.

Det klima-industrielle kompleks

Der er næppe tvivl om, at en række virksomheder og organisationer har meget at vinde på at fremme drastiske indgreb mod klimaændringer. Det vil med sikkerhed føre til ressourcespild. Bjørn Lomborg havde en artikel i WSJ (22/5) om det nye klima-industrielle kompleks, som i disse år udøver massiv påvirkning af politikken i USA, Europa og andre steder.