Psykologiske indsigter, vælgerne, politikerne og pressen

To indlæg har set på hhv. vælgere og politikere med psykologiske briller. Ph.D. stipendiat Mie Harder skriver på 180grader.dk (14/4), at danske vælgere lider af Stockholm-syndromet, fordi flertallet af vælgerne er blevet afhængige af velfærdsstaten, så den basale overlevelse afhænger af "overgrebsmanden" og vælgere mere eller mindre er isoleret af alternative perspektiver, fordi pressen stort set ikke kritiserer systemet.

Kommentator Christopher Arzrouni skriver i Jyllands-Posten (19/4) om en tilfældig folketingspolitiker, der lider "demokratisk depression", fordi han ikke mener, at man kan tage en ordentlig diskussion om noget som helst vigtigt i Danmark længere, hverken reformer eller demokratiet arbejdsvilkår. Han har mistet troen på demokratiet. Arzrouni forklarer, at det er valgsystemets konsekvens, at politikere er tvunget til at falde i èt med partiet (og vel i øvrigt, at partierne i større omfang end tidligere forsøger at tilpasse sig medianvælgeren). Arzrouni skyder også på pressen: Den er præget af processerne og det overfladiske fremfor substansen i det politiske.

Harder og Arzrouni kritisere således pressen, hvilket der sandelig også er grund til. Men det er næppe hele forklaringen på, at Danmark er på 50 år er blevet verdens mest socialiserede samfund og at borgerlige politikere er kyllinger, når det gælder reformer.

Freedom doesn’t begin or end with elections

Præsident Barack Obama holdt en tale for en gruppe studerende i Kina mandag. David Boaz sammenligner i et blogindlæg Obamas tale med en tilsvarende tale holdt bag jerntæppet af præsident Ronald Reagan i 1988 til studerende i Moskva. Der er mange lighedspunkter i de to taler, men også mange tankevækkende forskelle.

Begge taler handlede om det amerikanske system og frihed, men Boaz undre sig over og kritiserer Obama for ikke at understrege betydningen af økonomisk frihed, ejendomsret og begrænset statsmagt for udviklingen af USA. I sin tale i Moskva understregede Reagan betydning af økonomisk frihed for såvel vækst og velstand som civile frihedsrettigheder.

Det er formentlig udtryk for en grundlæggende forskellig opfattelse af frihed, demokrati og stat hos den konservative Reagan og den progressive og liberale Obama. Obama har formentlig det syn på frihed, som vi også finder hos mange socialdemokratiske politikere i EU: At frihed er lig med ytringsfrihed, religionsfrihed og demokrati. Sådan mere eller mere. Det står i kontrast til den opfattelse, som Reagan gav udtryk for og som er grundlaget for det liberale demokrati:

"Democracy is less a system of government than it is a system to keep government limited, unintrusive; a system of constraints on power to keep politics and government secondary to the important things in life, the true sources of value found only in family and faith".

I det liberale demokrati er demokratiet et middel til at begrænse regeringsmagten og ikke et mål i sig selv. Det væsentlige er, at mennesker kan leve i frihed og udfolde sig såvel personligt som økonomisk.