Narkotikaforbuddet virker ikke

Michael Jourdan talte forleden i CEPOS (12/4) om narkotikapolitikken, som blev udsat for et liberalt eftersyn. Han konkluderede, at forbuddet ikke virker og at politikerne ikke har lært (eller ikke vil lære) af historien. Politikerne kunne have inddraget erfaringerne fra det føderale forbud mod alkohol fra 1920-33 i USA inden man indførte forbuddet mod narkotika. Alkoholforbuddet havde som bekendt en lang række utilsigtede virkninger: Det grundlagde kriminelle bander, medførte omfattende korruption af politi og dommere og skubbede forbruget over drikkevarer med højere alkoholprocenter. Det skete alt sammen uden en permanent fald i forbruget af alkohol.

Det er svært at få øje på nogen positive virkninger af forbudstiden. Det skulle da lige være den kendsgerning, at der rundt omkring i smugkroerne var en omfattende kreativitet og at mange populære drinks har sin oprindelse i forbudstiden, hvilket bartender Mike Vincent har udgivet en bog om (se nedenstående). Det var klart et behov for at fortynde den illegale gin og whiskey med noget, der kunne reducere alkoholprocenten og kamouflere en dårlig kvalitet.

Krigen eller kampen mod narkotika får ellers liberale politikere til at foreslå ting, som ellers ligger liberale fjernt, eksempelvis at samle narkomaner på en øde ø (tidl. folketingsmedlem for Venstre Inger Dahl Sørensen), gennemtvinge behandling (borgmesterkandidat Søren Pind) eller hele opkøbe verdens produktion af narkotika (præsident Richard Nixon). I det hele taget er metoder til efterforskning af sager om narkotika eller offerløse forbrydelser temmelig grænseoverskridende set med liberale øjne. Især i verdens (hidtil) mest liberale land, USA, hvor den nuværende præsident og hans to forgængere åbent erkender, at de har "fyret en fed" - og alle undtagen Bill Clinton inhaleret.

Metoder inkluderer brug af anonyme vidner, politiagenter, beslaglæggelse af ejendom uden retsprøvelse, omvendt bevisbyrde, omfattende aflytninger, isolationsfængsling af mistænkte indtil tilståelse og straffrihed ved angivelse af andre. I forsøget på at virkeliggøre utopien om en stoffri verden er liberale politikere villige til at tilsidesætte alle liberale principper og give politikommissærerne uindskrænket.

Michael Jourdans foredrag er tilgængeligt på CEPOS hjemmeside.

Westy & Grosbølle om fri hash

Niels Westy Munch-Holbek og Lasse Grosbøl har en klumme på 180grader.dk, hvori de gennemgår nogle af de faglige argumenter for en legalisering af hash.

Frederiksen om fri hash

Det konservative Folkeparti er ikke alene om at vende sig mod fri hash. Socialdemokraternes Mette Frederiksen konkurrerer med Tom Behnke og tanterne med stor forudsigelighed. Det er måske ikke overraskende, at Frederiksen, der kører en kampagne for at få forbudt købesex (hun er efter forbrugerne og ikke luderne), også vil forbyde hash. Frederiksen vil vel forbyde alt, som ikke er "godt". Det næste bliver vil alkohol, foie gras og porno. Punditokraterne.dk har en kommentar til Frederiksens (og Behnke) lidet gennemtænkte argumenter.

Behnke og Behnke om fri hash

Et flertal af politikere på Københavns Rådshus har i de seneste dage ytret ønske om en delvis legalisering af hash i København. Det vil fjerne sammenblandingen af hash og hårde stoffer, fjerne kriminelle banders lovgaranterede monopol og standse den blodige opgør om hashmarkedet.

Det konservative Folkeparti går i mod dette. Retsordfører Tom Behnke siger, at det aldrig vil ske med konservative stemmer. Han siger:

"De sikre tabere ved en sådan model vil blive dem, der i forvejen har sociale udfordringer. De risikerer et massivt og skadeligt misbrug.”

Men det har jo allerede det forbrug i dag. Forskellen er blot, at det vil kunne købe det af andre end pushere, som egentlig kun har en interesse: At få dem ud i og fastholde dem i misbrug, mens de malker dem økonomisk. Det er det, der forarmer denne udsatte gruppe.

Behnke afviser desuden argumentet om, at en lovliggørelse af hash vil lægge en dæmper på bandekonflikterne:

”Det vil ikke gøre de kriminelle mindre kriminelle: Hvis ikke der er et hashmarked at slås om, så vil de blot kaste sig over andre områder, f.eks. andre former for narkotika, menneskehandel og afpresning.”

Kriminelle er blot kriminelle på jagt efter kriminalitet helt uafhængigt af omgivelserne og incitamenter. Hashmarkedet blomstre, fordi hashhandel er en offerløs forbrydelse. Men menneskehandel og afpresning er ikke offerløse forbrydelser og derfor er det vanskeligere forbrydelser. Det er heller ikke erfaringen, at kriminaliteten flytter til andre områder. Det skete ikke efter spritforbuddets afskaffelse i 1933 i USA. Det er heller ikke sket i de lande, som har legaliseret hash.

Narkotika er allerede en del af pushernes aktivitet og sammenblandingen med hash er ikke heldig, da de bruger "kunderelationer" til at lokke svage sjæle fra bløde til hårde stoffer. Det taler for en legalisering.

I 1993 var der debat om legalisering af narko og daværende retsordfører for Fremskridtspartiet, Tom Behnke, stillede spørgsmål til justitsministeren om erfaringerne med legalisering af narko i andre lande. Selv var Tom Behnke tilhænger af en legalisering af både hash og narkotika og skrev en artikel i Berlingske Tidende (4/8-1993):

"De seneste år har man fra det offentliges side, d.v.s. politiet, intensiveret indsatsen mod narkotika. Det har i første omgang set ud som en succes. Men kun set ud som. Antallet af sigtede og domfældte personer i direkte forbindelse med narkotika er steget de sidste år. Antallet og omfanget af beslaglæggelser er steget. Udgifterne til politiets indsats er steget. Men samtidig er antallet af narkotikabrugere steget. På grund af den ekstra strenge kontrol og dermed forøgede risiko for opdagelse er priserne på stofferne samlet set steget. Dermed er narkotikabrugerne i et forsøg på at betale de kunstigt høje priser tvunget til at begå endnu flere forbrydelser. Antallet af berigelsesforbrydelser i forbindelse med narkotika er derfor også steget. Endelig har den forøgede kontrol og overvågning medført, at antallet af salgssteder og dermed antallet af pushere er steget voldsomt. Mange af disse pushere bliver også selv til forbrugere af de illegale stoffer, de sælger. Det er dermed yderst tvivlsomt, om forbuddet og den strenge håndhævelse af forbuddet reelt betyder færre narkotikabrugere. Virkeligheden er sandsynligvis den modsatte. Med de ovenfor nævnte resultater er det indlysende, at forbud ikke virker på bekæmpelsen af narkotika. Det er derfor på tide, at man fundamentalt revurderer og ændrer den danske narkotikapolitik."

Det er indlysende rigtigt, hvad Tom Behnke skrev i 1993 og det gælder den dag i dag. Selvom myndigheder har øget indsatsen mod narko, blev problemer større. Gruppefællerne i Fremskridtspartiet var dog ikke enige med Tom Behnke og han kom i mindretal. Det afholdte ham dog ikke fra at give udtryk for sine synspunkter. Som for eksempel i B.T., der kunne citere Behnke for følgende (21/09-1993):

"Selv går Behnke nemlig ind for en total legalisering af narkohandlen. Ikke kun hash skal kunne købes frit på markedet. Efter en overgangsperiode skal f. eks. heroin også kunne købes »helt frit, på apoteket eller hos grønthandleren«, som Tom Behnke plejer at udtrykke det."

Det er en lidt anden Behnke, vi ser i dag. Behnke er god til sine kollegaer i den konservative folketingsgruppe til den Kragske disciplin: "Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt".

Mere om fornuft eller følelse

Jeg havde en klumme på 180grader.dk i anledning af 75 års dagen for afskaffelsen af spritforbuddet i USA 5. december 2008. Det er mange lighedspunkter mellem spritforbuddet i USA i 1920'erne og hashforbuddet i dag.

Måske Henriette Kjær skulle studere dette H.L. Mencken citat om spritforbuddets konsekvenser:

"There is not less drunkenness in the Republic, but more. There is not less crime, but more. There is not less insanity, but more. The cost of government is not smaller, but vastly greater. Respect for law has not increased, but diminished."

Liberalisering af hashmarkedet: Fornuft eller følelse

TV-avisen bragte søndag aften et indslag om den igangværende bandekrig i København om hashmarkedet, hvor rockere og indvandrerbander slås om det illegale hashmarked. Bandekrigen kommer år efter at en større politiindsats forsøgte at kvæle markedet på Christinia. Ikke overraskende er handlen med hash blot flyttet til andre steder i København.

Chefjurist Jacob Mchangama fra CEPOS og politisk ordfører Henriette Kjær for Det konservative Folkeparti debatterede efterfølgende legalisering af hashmarkedet, en debat som bedst kan karakteriseres som en debat mellem fornuft og følelser.

Mchangama har ret i, at der er temmelig fornuftige argumenter for at legalisere forbrug og salg hash. Omsætningen af hash foregår i dag på det illegale marked og er ligesom forbudstidens illegale handel med alkohol fundamentet for den organiserede kriminalitet.

En legalisering vil stoppe gadekampen om store gevinst på det sorte marked, som i dag foregår mellem forskellige bander på gaderne i København. Det vil i sig selv gøre byen til at sikre sted at færdes. I fri handel vil prisen på hash falde og gevinsten ved at forhandle hash vil ligeså. Det vil gøre kriminalitet til en mindre attraktiv aktivitet.

Salget af hash vil herefter ske på særlige cafeer, som vi kender fra eksempelvis Holland. Kunderne vil ikke bare nyde godt af lavere priser, men også af produkter af bedre (og mere ensartet) kvalitet.

Det er også muligt, at en legalisering også vil reducere kriminalitet fra stofmisbrugere, som finansierer deres forbrug gennem tyverier. De lavere priser vil også give stofmisbrugere mulighed for at leve mere normale liv.

Overfor fornuften står følelserne. Kjær frygter, at en legalisering vil få flere til at ryge hash. Det er forståeligt, men meget tyder på, at efterspørgslen ikke er afhængighed af hverken priser eller hashens legale status. Erfaringer fra Holland og Portugal viser dette.

Men som andre forældre er Kjær bekymret for sin (13-årige) søn. Hvad vil han dog ikke kunne finde på? Det er svært at gennemskue, hvad der foregår i hovedet på en teenager - og det er helt uafhængigt af, om han er påvirket af hash eller ej! Men Kjær burde nok være mere bekymret for, om knægten får fat i hash eller andre stoffer af dårlig kvalitet, evt. med livet som indsats, hvilket er langt mere sandsynligt i et illegalt marked. Eller for om pushere på grund af den økonomiske gevinst trænger sig ind til skolefesterne eller hvor ungerne nu "hænger ud" og lokker med billigere varer (det slags markedsføring har ingen købmænd eller coffee shop ejer råd til efter legaliseringen). Eller om drengen i værste kommer i gæld til kriminelle bander, der sidder på hashhandlen.

En legalisering vil ikke fjerne forældrenes bekymring. Det tunge ansvar hviler stadig på deres skuldre. Forældrene skal stadig ruste børnene bedst muligt til teenager årene med bumser, det andet køn, dovenskab, alkokol, cigaretter, inaktivitet, hash og meget mere. Men opgaven er trods alt lettere, når der er pushere og rockere er ude af teenagernes miljø.

Niels Westy havde i øvrigt et indlæg på punditokraterne.dk om emnet.